Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hagerup Bull: Fra 1905. Erindringer og betragtninger. V. Syvendejunibeslutningen og folkeavstemningen 13de august
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. Hagerup Bull.
og synes seiv snarest at tiltræ denne mening. Men hr. Scharf
fenberg har altsaa nu optat og yderligere præcisert Ibsens
standpunkt.
Maaske har hr. S. i disse sine avisartikler dog moderert
sig i forhold til hvad han kort før (den 28de november 1925)
uttalte i sit foredrag i Studentersamfundet. Efter referatet i
«Dagbladet» for 30te s. m. skulde hr. S. i dette foredrag baade
direkte ha tiltraadt den svenske opfatning av syvendejuni
beslutningen som et «grovt juridisk kontraktsbrud» og paa en
meget temperamentsfuld maate ha redegjort for sin oven
nævnte opfatning av forholdet mellem beslutningerne av 7de
juni og 22de august. Man kan jo imidlertid ikke vite om
referatet er helt korrekt, og jeg holder mig derfor kun til
avisartiklerne, som i hvert fald autentisk gjengir hr. S.s
standpunkt.
Jeg fastholder altsaa at syvendejunibeslutningen ikke inde
holder at unionen nu skal være opløst, men konstaterer at
den er opløst. Hvorved er den opløst? Ikke ved stortingets
beslutning, men derved at kongen stod uten raad og altsaa
ikke længer kunde regjere. Den vilde være like meget op
løst, om stortinget hadde forsømt sin pligt ved ikke at skaffe
landet et styre. Faktisk opløst. Det var jo kun det begiven
heterne kunde medføre.
Denne faktiske opløsning var imidlertid saa fuldstændig
som mulig. Det vet alle og enhver. Ingen av de fælles
organer, de to riker før hadde kongen, utenriksministeren
o. s. v. hadde efter 7de juni anledning til at træffe nogen
avgjørelse med bindende virkning for Norge. Og denne fak
tiske opløsning vedblev at beståa uten avbrytelse. Der var i
enkelte svenske kredse en stund tanke paa at Norge først
skulde tvinges til at gjenindføre det unionelle styre, saa
kunde man bakefter tales ved om reformer eller om opløs
ning og vilkaar for denne (jfr. saaledes M. Ungers motion i
riksdagens førstekammer, Heiberg s. 294). Men noget al
vorlig forsøk paa at sætte dette igjennem blev aldrig gjort fra
svensk side. Tanken døde sagte hen.
Men var og blev unionen saaledes faktisk ute av spillet,
saa hævdet svenskerne som bekjendt at den retslig fremdeles
bestod. De anerkjendte ikke «den olagliga regeringen». Deres
454
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
