Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Aanrud: Hans E. Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
særpræget. I grunden var det litet eller intet vi dengang
visste eller fik vite om ham, bare at der var noget underlig
umiddelbart tiltrækkende ved ham. Han tok liten eller ingen
del i vore ungdommelige diskussioner, vi var jo dengang saa
yderst radikale, darwinister, naturalister, bohemer og alt det
som stygt var, visste besked om alting og om livet, det vil
si vi svor til magisternes ord, nåar bare magisterne var
radikale nok, uten at ha gjort os rede for hvad ordene egent
lig indeholdt. Først senere i livet, nåar han med stort humor
fortalte fra guttedagene og fra denne tidligste studentertid
fik vi se, at han alt dengang hadde været anderledes indstillet
end vi, han hadde søkt at se bakom det vi for med og snak
ket om, se det fra en anden side; det er betegnende at i den
værste «bohemtid» tumlet han med Tolstoi og hans moral
forkyndelse, han hadde lyttet ut noget ganske andet av vore
bravader end vi hadde ment at si; nåar han lyttet til vore
diskussioner saa var det ikke vore teorier og vore fraser han
vilde gripe for andet var det ikke, det er en overdrivelse
at den tid var saa farlig og betydningsfuld for ungdommen,
vi var ikke noget andet end unge det var os seiv, det som
laa bak, han saa efter og søkte at lytte ut.
Dette var hans egentlige væsen, det som hadde ytret sig
allerede i hans tidligste guttedage. Skulde jeg prøve i ett ord
at karakterisere baade hans inderste menneskelige væsen og
det som samtidig gjorde ham til den store digter mer end til
videnskapsmanden, saa maatte det bli med et ord som filo
soferne bruker, intuition; hele hans liv, hans personlige være
maate som hans virke, hans digtning, var et utslag av denne
evne. Jeg vil oversætte ordet med synskhet, men mener da
med synskhet det umiddelbare indtryk som omverdenen gjør
paa alle vore sanser; ti han ikke bare saa, han fornemmet
tingene og deres væsen med alle sanser; ingen kunde f. eks.
lytte som han; han kunde gripe et for andre tilsynelatende
likegyldig og tilfældig ord, en egen betoning, en tilfældig be
vægelse, og med ett var synet der, han hadde ved en tilsyne
latende tilfældighet likesom faat fat i enden av en Ariadne
traad, som med forbløffende sikkerhet førte ham med i de
mest skjulte labyrinter. Jeg husker han engang sa, at ingen
kunde kjende eller vite noget om et digterverks opstaaen, det
kunde ha sit ophav i en linerles vippen paa taket. Da det
545
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
