Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Krigens ledende mænd. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudmund Schnitler.
Foclfs store motangrep mellem Marne og Aisne, slaget
ved Soissons, av franskmændene kaldt «den anden seier ved
Marne», var det første tegn til det store omslag paa vest
fronten.
Og saa kom ententens store angrep sommeren og høsten
1918. Endnu før Foctfs motoffensiv syd for Aisne var av
sluttet, hadde han bestemt sig til at gripe offensiven ogsaa
paa andre dele av fronten. Tiden var kommet for ententens
tropper til at gaa fra forsvar over til angrep. Og ikke skulde
de nøle dermed, trods de sidste maaneders anspændelse av
alle kræfter for at møte tyskernes angrep. Foch vilde ikke
gi de tyske tropper tid og ro til at organisere sit forsvar paa
vestfronten og endnu mindre til at sende tropper til støtte
for forbundsfællerne hvis sammenbrud ententen ellers maatte
regne med snart förestod. Ententens arméer skulde, trods
sterke tegn paa utmattelse, frem til det sidste store opgjør.
Foch som efter slaget ved Soissons blev utnævnt til
marskalk av Frankrike, sammenkaldte i sit hovedkvarter i
Doullens den 24de juli førerne av de forbundne hærer, Pétain,
Douglas Haig og Pershing, og utviklet for dem sin opfatning
og sine hensigter. Han fremholdt det omslag i krigföringen
som var indtraadt ved det store angrep den 18de juli. De
amerikanske tropper som hver maaned kom over i et antal
av en kvart million mand, sikret ententens numeriske over
legenhet. Tiden var derfor inde til det avgjørende motan
grep, ikke et stort angrep over hele fronten, men stadige,
uavbrutte angrep paa enkelte dele av fronten. Foch vilde
hamre løs paa den tyske front. Han vilde ved stadige an
grep paa forskjellige steder av fronten tvinge fienden til at
gi ut sin reserve, kaste den ind i slagets smelteovn for at bli
der og ødelægges der. Og saa, nåar fienden ikke hadde flere
reserver, da kom gjennembrud og seier, krigens avgjørelse.
Det lykkedes at opnaa hvad han tilsigtet. Men først efter
mere end 4 aars krig var verdenskrigen sluttet.
Var nogen av de ledende mænd under verdenskrigen
det store krigsgeni? Paa hundredeaarsdagen for Napoleons
død, 1921, har marskalk Foch git et indirekte svar i en lilen ar
tikkel i «Times’» Napoleonsnummer. Han uttaler blandt andet:
634
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
