Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Nini Roll Anker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sin oprindelse løper ingen ifrå.
Charles Kent.
frem, og broren lægger pengestykket i den: «Saa du solgte
ham for en sølvpenge, du ogsaa, jomfru Stampe,» sier han,
stikker hodet i lommen og gaar. Samme eftermiddag sitter
Tinne sammen med Lucie hos sorenskriveren og kjender
pengestykket brænde i kjolelommen. Og hun faar ikke fred,
før hun har skriftet det hele for gudfaren; det er med ham
hun taler om de ting som hører kristendommen til.
Og dette var endydermere den tid, da Gud var en le
vende realitet for store og smaa, og sorenskriveren tar sin
lille venindes casus op til alvorlig overveielse: Naar hun
var saa glad i denne tingen og saa glad i Jesus, for det
var hun jo? saa, ja saa skulde hun helst ikke ha tat
mot pengene. Og hun skulde takke til, at hun hadde saa
vår en samvittighet. Pengene skulde hun gi bort til én av
sine venner blandt de fattige
Lucie har sittet og hørt efter; nu faar hun en rynke
mellem de svarte bryn. «Du e’ saa nøie, far! End alt det
hun kan faa for en krone!» Men Tinne hører ikke paa
det øre, lykkelig lettet neier hun og sier tusen tak og
løper avsted for at sone sin synd med en god gjerning.
Krönen gir hun til Ola spedalsk, for at gjøre det riktig vel,
tar hun Ola i haanden og gaar i byen med ham for at
hjælpe ham at kjøpe pengene bort. Men blir saa riktignok
sengeliggende efterpaa av sindsbevægelse.
Disse to skikkelser fra en av fru Ankers siste bøker
det er Nini Anker, begge to. Det forfatterportræt som stiger
frem paa bakgrund av hendes verker, bærer baade den
overfølsomme Marthines og den runde og uskrupuløse Lucies
træk. I én bok kan Marthine, i den anden Lucie dominere.
Men tilstede er de, begge to, bestandig. Seiv verdensdame,
kan fru Anker med Lucies skeptiske smil sætte tingene i
vort provinsielle samfund paa den plass, de indtar fra
europæisk synspunkt; men hun kan heller aldrig glemme
vurderingen fra embedsmandshjemmet i den lille Roms
dalsby. Og nåar hun husker den, hænder det at hun glem
mer at smile.
Fru Ankers debutbok, novellesamlingen «Lii-Anna og
andre» (1906) indeholder skildringer fra de lavere klassers
138
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
