Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haakon Shetelig: Den nationale bevægelse i Katalonien - Kataloniens historiske skjæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haakon Shetelig.
Før disse erobringer var Kataloniens utvidelse ved Middel
havskystene begyndt med erobringen av Mallorca og Ibiza.
Den fortsatte med okkupationen av Sicilien og Sardinien,
med indtagelsen av Menorca og ekspeditionen til Orienten
mot tyrkerne; videre med grundlæggelsen av de katalanske
herlugdømmeri Athen og Neopatria, med erobringen av Neapel
og interesser idet nordlige Afrika, hvor kongedømmene Bougie,
Tunis og Tlemecen blev skatskyldig til de katalanske fyrster.
Denne Middelhavspolitik fremskyndet i høi grad utviklingen
av Kataloniens sjøfart og handel. Den bidrog ogsaa til at
skjærpe katalanernes foretagsomhet og deres anlæg for at
drive handel. Spanien derimot har i otte aarhundrer maattet
indskrænke sin utenrikspolitik til kampen mot maurerne
deres rase- og religionsfiender utkjæmpet paa deres egen
fædrenejord.
Det var i det 15de aarhundre at det begyndte at gaa til
bake med Kataloniens makt. Den væsentligste grund til denne
tilbakegang er indsættelsen av et kastellansk dynasti i Kata
lonien i 1412, uten direkte arvefølge, efter kong Martin den
Milde’s død, den siste fyrste av huset Barcelona. Kongene
av det nye dynasti, som var sterkt opfyldt av tidens monarkiske
ærgjerrighet, viste sig fiendtlige overfor Katalonien. Under
Habsburgernes regjering beholdt Katalonien nok sit selvstæn
dige styre, men det maatte kjæmpe tappert for det.
Mot slutningen av 30-aarskrigen reiste Katalonien, like
som Portugal, sig i vaaben mot Spanien, i 1640. Man pro
klamerte den katalanske republik. Den spanske hær blev
slaat i slaget ved Montjuic; men for at opnaa virksom hjælp
fra Frankrike, utropte katalanerne Ludvig XIII til greve av
Barcelona. Kampen varte i 12 aar. Og katalanerne vilde
ikke bøie sig for den spanske konge Filip IV, før de var
sikret sine egne institutioner fuldstændig übeskaaret.
I begyndeisen av den spanske arvefølgekrig stillet kata
lanerne sig paa erkehertug Karl av Østerrikes side og mot
den første spanske bourboner, Filip av Anjou. De katalanske
gesandler sluttet med England Genua-traktaten, hvorved
englænderné forpliktet sig til ikke at slaa haanden av kata
lanerne i deres kamp mot Filip. Men da krigen var slut ved
freden til Utrecht og Rastadt, fandt Katalonien sig forlatt av
alle, overfor Filip V med Spaniens og Frankrikes forenede
462
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
