Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Middelhavsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K. Bøgholm.
lig umuliggjøre Frankrigs Optagelse i den bestaaende, oven
for omtalte Middelhavsentente.
Der er ofte talt om den fransk-engelske Modsætning i
Middelhavet, og det er en ejendommelig Kendsgerning, at
denne fremtræder mere eller mindre skarpt gennem hele det
nittende Aarhundrede. I Aarhundredets Begyndelse var det
Striden om Malta, der gav den umiddelbare Anledning til
Bruddet paa Amiensfreden og senere støder de franske og
engelske Interesser Gang paa Gang sammen i Tunis. Næsten
komisk virker den Ængstelse, hvormed den engelske Konsul
Sir Thomas Reade, der i sin Tid havde været med Hudson
Lowe paa St. Helena, melder sin Regering om en fransk
Officers Besøg i Byen. Og da Rygterne om, at Louis Philippe
agtede at opføre et Mindekapel for sin fjerne Slægtning Lud
vig den Hellige paa selve Byrsa (det gamle Karthagos Borg
høj), hvor Frankerkongen efter Legenden skulde være død
af Pest, naaede London, havde det nær ført til alvorlige
Forviklinger.
Det frygtedes fra engelsk Side at Frankrig vilde sikre
sig dette høje Punkt med en forestaaende Landgang for Øje.
Det hed sig i de Dage, at den engelske Regering havde truet
med at lade opføre et Hannibalmonument paa den nærlig
gende Højde ved Sidi-Bou-Said, hvorfra det franske Mindekapel
militært kunde höides i Skak. Resultatet blev, at Frankrig
maatte opgive den oprindelige Plan om et Mindesmærke
llankeret af Taarne, og nøjes med det lille uansélige Kapel,
der den Dag idag tager meget af Stemningen fra den gamle
Borghøj, som siden Lavigeries Katedral ganske har ødelagt.
Det var et ejendommeligt Tegn paa hine Dages Sympati
og Indflydelse, at mens franske, italienske og polske Offi
cerer ganske fortrængte de engelske, blev Marseillaisen sat
paa Index for Beyens Musikkorps.
Ogsaa commercielt gjorde England sig gældende i Mid
delhavsegnene, og en schweizisk Rejsende fortæller fra Fyr
rerne, at det var sjældent, der ikke paa en Middelhavs
baad befandt sig en eller flere Englændere.
Frygten for den franske Middelhavsposition førte alle
rede tidligt Foreign Office til at støtte de italienske Expan
sionskrav, ikke mindst som de formuleredes af Crispi. Alle
rede umiddelbart efter Berlinerkongressen, hvor Waddington
120
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
