Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Hamlets Skygge - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hamlets Skygge.
Johs. V. Jensens ny Bog «Dyrenes Forvandling» er baade
en poetisk og en ræsonnerende Bog. En hæftig Vilje lii Me
ning med Livet gaar i Forbindelse med skønne poetiske Gåver.
Det er en Zoologi, skrevet med en bestemt Forestilling om
Udviklingens Forløb i Reserve. Men den peger langt tilbage
i hans Forfatterskab. Den er Fodstykket til «Bræen» eller
snarere «Det tabte Land», den første Bog i «Den lange Rejse».
Gennem Dyrenes Forvandling vil han naa til det første Men
neske. Bogen er en Frise, en Udviklingens Plastik, en typo
logisk Forenkling af den lange Forvandling.
I en af sine første Bøger «Einar Elkjær» holder han Op
gør med Hamlets Skygge. Det er en Bog om en Fantast,
der løber vild i sine egne Stemninger, indtil han eksploderer
af Mangel paa Luft. Men det store Opgør har han ellers for
beholdl den historiske Roman «Kongens Fald», der handler
om det danske Vægelsinds tragiske Heros Christian 11. En
Roman altsaa fra A. S.Vedels Tidsrum. Denne Konge snub
lede i sine Forsæt. Han drømte om at samle de tre nordiske
Riger. Men hans Handling døde i det gustne Overlæg, eller
han pludselig handlede i vild Desperation, som nu det stock
holmske Blodbad. Om denne Konge-Fantast har Johs. V.
Jensen skrevet sin skønneste Roman. Han har fanget alle
de vigende og blussende Stemninger, dette Vægelsinds Feber,
der til Slut slog Drømmen om de nordiske Riger ud af Kon
gens Haand og tilsidst skænkede ham Sønderborgs Fængsel
som den sidste og egentlige Virkelighed. Med denne Roman
har Johs. V. Jensen brændt Fantasten ud af sit Sind. Nu
vender han sig udåd, berust af Vilje bliver han Teknikens
og Kendsgerningernes Digter. Han læger sit Sind ved lange,
exotiske Rejser og ved at skrive «Madame d’Ora» og «Hjulet».
Han er færdig med at sidde og mumle: At være eller ikke
være, med den kongelige Fange i Sønderborg Slot. Han plan
lægger nu et stort Epos om Gothikens Skæbne set i Udvik
lingens Lys. Og han begynder paa sit Værk om «Den lange
Rejse». Her er der ikke Plads for noget Vægelsind, Dreng maa
kæmpe med Kulden, med vilde, røde Drømme i sit Hjerte
om svundne Skove og svundne Somre. Store enkle Liden
skaber behersker nu hans Mennesker, han borer ned til de
store Grundelementer: Kærlighed, Had, Gru og Glæde, Ve,
Vellyst. Disse Grundelementers sære og sælsomme Blanding
399
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
