Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Egill Rostrup: Lidt om det moderne theater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om det moderne theater.
Det sceniske kunstværk kan kun skabes af een mand, 02
ikke ved et samarbejde af mange kunstnere. Denne ene
mand, «the stage-director», er den eneste betydningsfulde
faktor i theatrets verden. Det eneste, der paa scenen ejer
nogen kunstnerisk værdi, det er scenedirektørens individu
elle vision; det drejer sig ikke om at gengive digterens værk,
det drejer sig endnu mindre om at yde fremragende og per
sonlighedspræget skuespilkunst; det drejer sig udelukkende
om at give et udtryk for scenedirektørens personlige origi
nalitet. Det er hans visioner, der skal virke, ikke digterens
eller skuespillerens.
I det Craigske idealtheater findes der ingen digter; thi
han formaar kun at skabe noget litterært, og noget saadant
har ingen betydning for theatrets kunst. Der er heller ingen
skuespillere. Theatret, siger Gordon Craig, bør ryddes for alle
sine skuespillere, før lever det ikke op igjen. Skuespilleren
er nemlig ikke nogen kunstner; thi han ejer noget, der hedder
følelse, en egenskab, der kunde spille ham det puds, at han
i visse øjeblikke ikke er i stand til at være en exakt repro
ducerende maskine for den geniale scenedirektors visioner.
Derfor maa theatret i den talentfulde kunstners sted have
den sjælløse, livløse figur, som Craig kalder over-marionnetten.
Theatrets kunst beror nemlig udelakkende paa bevægelsens
og rhythmens underfulde magt, den symbolske og livløse
gestikulation.
For første gang i theatrets historie var det nu slaaet fast,
at dets kunst ikke maatte have noget som helst med person
lighed, med aand eller sjæl at gøre. For første gang havde
man proklameret, at theatrets to helligste faktorer, digterens
værk og skuespillerens kunst, ikke havde nogen som helst
berettigelse paa scenen, men var ikke alene overflødige, men
direkte skadelige dementer i et virkeligt scenisk kunstværk.
Og alene denne omstændighed, at man har kunnet docere
denne maxime uden at blive betragtet som en gal mand,
har haft en stor og skæbnesvanger betyd ning. Af praktiske
grunde tog man foreløbig ikke disse Craigs fundamentale
ideer au sérieux; man afskaffede foreløbig hverken digteren
eller skuespilleren, men det synspunkt, som altid har været
og altid vil forblive det urokkelige fundament for al ærlig
scenisk kunst, respekten for digterværket og respekten for
425
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
