Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Danmarks krise 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Erik Årup.
16. novbr. at telegrafere om instruktion 1. Nej, derom staar der
intet af den gode grund, at der i virkeligheden ingen forbindelse
var mellem Balans henvendelse og Pagels telegram. Det er først
i depesjen af 19. novbr., hvor Paget redegør for samtalerne
med David, at han anfører denne som foranledning dertil,
nemlig for at dække David.
Men nu kommer vi saa til spørgsmaalet om, hvorfor
David 2. decbr. 1863 skrev sin bevidst usandfærdige beretning.
Selv prof. Friis, som efter sin mening har dokumenteret, at
den er rigtig, mener dog at burde give et svar herpaa. Og
herom siger han da disse mærkelige ord:
»David kan da have spurgt sig selv: Hvad vil dommen
over mig blive, naar ulykkerne styrter ind over landet og
man engang spørger, hvorledes har David raadet sin
kongelige herre og ven? Vil man da ikke dømme mig haardt,
fordi jeg ikke uden vaklen trods ait fraraadede ham at give
den skæbnesvangre underskrift.
Vi ved intet, men det ligger nær at tro, at det er udfra
tanker som disse, at David i hine mørke dage har følt sig
tilskyndet til at give en redegørelse. Ait, hvad han saa og
hørte, har paavirket hans stemning og synspunkter, ogsaa
rygtet om, at kongen havde givet den skæbnesvangre
underskrift efter først at have spurgt det engelske hof om, hvad
han skulde gøre. Udenlandsk indflydelse skulde altsaa have
bestemt den nye konges første beslutning. David vidste, at
dette ikke var rigtigt. Han vidste, at kongen ikke før
stats-raadet den 18. fra England havde faaet et raad om at
underskrive (sic). Dette ønskede han at fastslaa, og dette ønske
kan ved angivelse af tidspunktet for onsdagssamtalen have
1 Dansk hist. Tskr. 9 R. VI, 241—244; bilag XIII; trykt Denmark and
Germany III, 215—216. Det er meget karakteristisk, at da prof. Friis senere
i sin afhandling opmærksommere har gennemlæst denne depesje, er han selv
ikke mere saa absolut sikker paa, at der er en forbindelse mellem Balans besøg
og Pagets anmodning om instruktion. Han nøjes her med de mere end usikre
ord: den betydning, Paget tillægger denne samtale, gør det rimeligt eller i ait
fald muligt, at gesandten havde telegraferet om ordrer. Dansk hist. Tiskr. 9
R. VI, 215.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
