Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Danmarks krise 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks krise 1863.
41
enkelt punkt, ligesom det jo endog er tænkeligt, at den
skyldige kan have handlet i den overbevisning, at det, som han
vilde bevirke, var til hans fædrelands sande gavn 1.
Ja, saa vidUkunde Algreen-Ussing strække sig, naar han
tænkte paa Davids handling: til fædrelandets sande gavn —
et enkelt punkt — formildende omstændigheder? dog kun,
hvis kongens ønske turde nævnes. Men alligevel blev David
selv efter disse motiver i Algreen-Ussings øjne »den skyldige»,
hans handling strafbar. Generalprokurøren maatte efter sin
egen overbevisning som anklager selv have forlangt David
straffet, og da straffelovudkastet endnu ikke var blevet lov,
maatte han vel være faldet tilbage paa Christan 5.s danske
lov 6—4—3 og 1: »hvo som gjør stæmpling enten med
ind-lændiske eller udlændiske imod kongen, have forbrut ære, liv
og gods; den højre haand af hannem levendis afhuggis,
kroppen parteris og leggis paa stægle og hiul og hovedet med
haan-den settis paa een stage».
Imidlertid, en ulovlig handling fåår jo kun sin
lovbestemte sträf, naar den offentlige anklagemyndighed forlanger
det. David turde da regne med at undgaa straf, hvis blot
ikke ekstraordinære forhold indtraadte, nemlig den
skandinaviske revolution i København, som alle frygtede, og David
særlig frygtede, som det fremgaar af mangfoldige ytringer i
hans optegnelser. Kom det først dertil, kunde han næppe
undgaa anklage og dorn; saa alvorlig var den stilling han
selv havde bragt sig i. Generalprokurørens standpunkt var
ham bekendt; domstolen kunde være besat af lutter
konservative jurister; han vilde blive dømt.
Saa værdig og ærefuld for det daværende danske
slægtleds retsopfattelse og frisind rigsdagens forhandlinger om
straffeloven i aarene 1864—1865 er, fordi folkets repræsentanter
saa helt anerkendte de sagkyndige kommissioners arbejde og
saa hurtigt gennemførte deres udkast til gældende lov, viste
dog forhandlingen netop om kapitlet om statsforbrydelser,
hvilken dyb bitterhed, ja hvilket dybt had der endnu sad
1 Udkast til straffelov for kongeriget Danmark 116—117.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
