- Project Runeberg -  Scandia / Band III. 1930 /
231

(1928-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dansk merkantilistisk Erhvervspolitik.

231

Den merkantilistiske Politik viser sig straks i den
mildere Kurs, der styredes overfor Udlændinge i de
Forordninger, der udstedes fra nu af og hele den merkantilistiske
Periode igennem 1, vel at mærke, naar de bosatte sig varigt.
Det er nu gaaet op for Statsmagten, at det var nødvendigt
at tilføre det lille danske Bysamfund en øget
Produktions-kraft i Form af Indvandring ude fra. Det religiøse
Moment overfor anderledes Troende skydes derfor ganske
konsekvent i Baggrunden — paa nær en ganske kort Tid
i det 17. Aarhundredes sidste Halvdel —, til Fordel for
det produktive. Som Regel fik de, der nedsatte sig i
Købstæderne, nogle Aars Skattefrihed og Fritagelse for borgerlig
Tynge. Fra det 17. Aarhundredes Begyndelse begynder man
ligefrem at hverve Haandværkere og Købmænd i Udlandet.

De fremmede, der var Haandværkere eller
Manufakturister, maatte man tillige hjælpe mod Lavene, der
chikanerede dem efter bedste Evne. Derfor begynder Kampen nu
for Alvor mellem Krone og Lav, og da
Manufakturpolitikken tilrettelægges, ophæver Kongen med eet Slag Lavene i
1613 — denne Forordning er med andre Ord Ouverturen til
den kommende Tids Manufakturpolitik. 1620 meddelte
Kongen Rigsraadet, at han havde bestilt nogle gode
Haandværkere i Nederlandene og 1622 ved Forordningen af 26/§ satte
Manufakturpolitikken for Alvor ind 2. Der gaves en Række
Friheder til dem, der vilde bosætte sig i Byerne, og særlig
privilegerede blev de, som forfærdigede Manufakturvarer af
Uld, Bomuld, Silke, Kamelhaar, Sværd, Harnisk, Pistoler,
Musketløb og Sporer. Samme Dag udkom tillige en
Forordning om, at Haandværkere, der kom ind i Riget ikke maatte
fortrædiges og Lærebrev ikke fordres. Dette Paabud
skyldtes Lavene, som efter at have ført en Skindøds Tilværelse i
8 Aar, atter omend i stærkt modificeret Form var
genop-staaet ved Forordningen af 10/i2 1621 om Haandværkssvende

1 Se navnlig Forordningerne fra 19/6 1594, 6/4 1610, 26/s 1622, 19/n 1623
og saa fremdeles i Secher: Corpus Constitutionum Daniæ.

2 Albert Olsen: Staten og Lavene. Hist. Meddelelser fra København
1927, 88.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 16 11:20:53 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/scandia/1930/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free