Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Albert Olsen.
den til, at vi ikke kan konkurrere væsentlig, i de
danske Bønders Ladhed; derimod ikke i de Kæmpefremskridt,
den engelske Teknik stadig gjorde efter 1730. Det var
for-staaeligt, den industrielle Revolution var jo meget af et
Eventyr, og fra England var Udførsel af de nye Maskiner
forbudt \ Man fortsætter derfor med den merkantile
Manufakturpolitik, med høje Lønninger og Tilskud til Industrien,
samtidig med at den engelske Teknik stadig vinder flere
Hestehoveder frem for os, og de engelske Arbejderes Stilling
stadig forringes ved en Sænkning i Lønniveauet2. Dette
foraarsagede en Smughandel med engelsk Klæde og Tekstil,
hvilken i udstrakt Grad ødelagde Afsætningsmulighederne
for den danske Industri. Det hjalp derfor ikke, at man ved
Patent af 18/* 1760 gav Proprietærer, der indleverede det
bedste Gärn og de fleste Stykker Klæde,
Opmuntringspræ-mier. 1768 ophævedes Magasinet, hvis svævende Gæld 1763
var opgjort til 503,013 rdl.3. Paa dets Ruiner arbejdede
»Generalmagasinet» videre, og 12/io 1769 blev der tilstaaet
Præmier for Eksport af Tekstilvarer til Norge. Saa kom
Struenseetiden, der falder sammen med yderst ugunstige
Konjunkturer for den danske Stat. Nu ophævedes
Generalmagasinet, Eksportpræmierne bortfaldt, Varer fra
Hertugdømmerne fik en Nedsættelse i Tolden paa fra 20 til 7 1/2
p. Ct., og Patentet om Bøndernes Hovspind ophævedes.
Under den følgende Højkonjunktur fik den merkantilistiske
Industripolitik sin sidste Opblomstring, der anlagdes flere
nye Manufakturer, heriblandt Blaagaard og udenfor
Tekstilindustrien Porcelænsfabrikken. Den adskiller sig dog stærkt
fra de foregaaende derved, at man nu energisk søger at faa
Arbejdernes Løn trykket ned 4, hvilket foraarsager stærk
Forbitrelse blandt Svendene. 1776 vedtoges for Dugmagerlavet
1 Den Konkurrence, de ostindiske Tekstilvarer foraarsagede, har sikkert
været af mindre Betydning.
2 Webbs: History of Trade Union. London 1911, 46 ff.
3 G. Mag. 633 37.
4 Rigsark. Danske Kancelli. Kommissionen af n/s 1794. Skrivelse fra
Silkevæversvendene af 18/s 1794.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
