Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Kong Svend 2.s Biografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Svend 2.s Biografi.
81
vendiske fyrst Godskalk, der var eller maaske da blev hans
svigersøn, har deltaget i et hærtog mod den slaviske stamme
Circipanerne, der boede vest for Penefloden. Felttoget siges
at have været sejrrigt, men førte, som Adam med
beklagelse meddeler, kun til, at Circipanerne maatte betale 15000
mk., »om kristendommens udbredelse var der ikke tale,
sejrherrerne søgte alene bytte». Denne begivenhed har Adam
bragt paa tale overfor kong Svend, og denne var da straks
villig til at indrømme ham, at det var højst beklageligt, at
dette felttog ikke havde medført, at de overvundne vender
blev kristnet. Kongen var saa enig med Adam i hans
synspunkt, at han endog udtalte, at dengang havde man
utvivlsomt haft det i sin haand at omvende vendernes folk til
kristendommen; naar det ikke skete, maatte grunden dertil
imidlertid søges i sachsernes begærlighed. »Thi deres
tankegang», har kong Svend sagt, »er mere rettet paa at opkræve
skattebetalinger end paa at omvende folkeslagene». Denne
kong Svends udtalelse giver Adam anledning til adskillige
moralske betragtninger over, hvorledes sejrherrernes
begærlighed og grusomhed overfor de overvundne har rejst disse
til oprør, medens de, hvis de havde kristnet dem, vilde have
virkelig overvundet dem x. Det er nu et spørgsmaal, om
kong Svend vilde have udtalt sig helt paa samme maade, hvis
Adam havde truffet ham ikke 1068 i Skaane, men ti aar før
finansieret af dronning Gunhild og i fuld
vikingekampstem-ning ved Penefloden; da vilde kong Svend ogsaa nok have
klaget over sachsernes begærlighed, men næppe saa meget
paa kristendommens vegne, som fordi den gav hans egen
deltagelse i felttoget mindre udbytte, end han havde ventet.
Ogsaa som dronning Gunhilds velstaaende ægtemage fortsatte
Svend saaledes sit vikingeliv.
Skilsmissen rykkede imidlertid grunden bort for hans
tilværelse som svensk godsejer; intet under at han rasede
mod denne erkebisp, der kaldet af hans hustru indblandede
sig i hans private forhold. Han maatte imidlertid bøje sig
1 Adam III, 22—23, Schmeidler 165—166.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
