Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Kong Svend 2.s Biografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Erik Årup.
Der er for os den store vanskelighed ved læsningen af
middelalderlige skrifter, at vi som regel er nødt til at tage dem
helt alvorligt i alle og enhver af deres sætninger; vi savner
ofte betingelser for at forstaa, naar en vending har skullet
fremkalde latter eller smil hos den samtidige, middelalderlige
læser, det er os ofte vanskeligt at forstaa den fine ironi,
der kan have ligget i en vending eller en ordstilling. Dog
tror jeg, at her har vi et saadant tilfælde; Adams ord maa
vistnok oversættes: denne vise kvad kongen for mig, selv
glædende sig i herren, og betyde, at Adam kun ironisk
betragtede denne sejr for kristendommen, som kongen mente
at have vundet ved en købmands hjælp.
Et andet sted, der vistnok bør betragtes paa samme
maade, er det, hvor Adam omtaler, at selve erkebisp
Adalbert paatænkte en missionsrejse til de nordiske lande, men
at han lod sig afholde derfra, fordi den danske konge
forestillede ham, at de barbariske folk lettere lod sig omvende
ved mænd, der talte deres sprog og kendte deres sæder og
skikke end ved dem, der var ukyndige deri; derfor skulde
han hellere end selv forsøge at missionere give rigelige midler
til dem, som var egnet til at prædike guds ord hos
hedningerne. Dette virkelig kloge raad har vistnok ikke
behaget Adam, der sikkert gerne havde set sin elskede erkebisp
som personlig missionær. Sit mishag viser han efter min
formening derved, at han alene paa dette sted betegner kong
Svend som orthodoxus rex, den rettroende konge, medens
han ellers overalt, hvor han ikke netop føler sig i
taknemlighedsgæld til Svend for positive oplysninger, betegner ham
som tyrannus, hvormed i den augustinske sprogbrug betegnes
den konge, der trods ait ikke hører guds rige til. Naar vi
betænker, at Adam formentlig har anset ogsaa selve erkebisp
Adalbert for i sit endeligt fortabt for guds rige, er der intet
mærkeligt i, at ogsaa kong Svend trods al venlighed og alle
anstrengelser for at vise sig for Adam som en kristen konge, dog
ait i ait har syntes ham en tyrannus, en vikingekonge, saa at
han kun ironisk bruger udtrykket orthodoxus rex om ham 1.
1 Orthodoxus rex kalder Adam kun dette eneste sted kong Svend, i sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
