Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Plesner: Lübeck og Danmark ved Aar 1200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Johan Plesner.
grundlagdes Klosterkirken S. Johannes, hvis Fundamenter blev
udgravet i 1902, og før Gotikens Erobring af Byen eksisterede der
desuden en S. Egidius-Kirke. — Markedskirken, Bymændenes S:ta
Maria udtrykker i sin Bygningshistorie Borgerskabets Vilje til
stadig at hævde sig overfor Kieresiet som de førende, de moderne
paa Arkitekturens Omraade, og vi faar heraf et mægtigt Indtryk
af, hvad Kirkebyggeri og Arkitektur har betydet i det offentlige
Liv. I Løbet af det første Aarhundrede fulgte paa eet Sted fire
væsentlig forskellige Kirker efter hinanden, hvoraf de tre var
Monumentalbygninger af stort og største Format. Aller først maa vi
regne med en Trækirke, der ikke har efterladt sig Spör. De ældste
Murkerner hidrører fra en mægtig romansk Basilika, som man
rekonstruerer efter Domkirkens Forbillede. Som tredje Stadium
følger en endnu større Hallekirke i senromansk Stil hvis Gavle
endnu staar omkring Koret paa den fjerde Bygning, den rent
gotiske Basilika, der opførtes efter en Brand i Midten af det 13de
Aarhundrede. Det er den, som staar endnu *. Dens Opførelse
betyder at Lubeck og dermed Norden antager den flamske Gotik
som det almindeligt fulgte Forbillede.
Lubeck selv blev i de følgende Aarhundreder den helt gotiske
By, som vi kender i Dag. Selve Domkirken ombyggedes efter
1260erne til den gotiske Hallebygning, der staar endnu2.
Desværre for Kirkens Skønhed, men heldigvis for Historikerne var
denne Ombygning ikke helt gennemgribende. Midtskibet og
Koret af den romanske Basilika staar endnu som Kirkens
mishandlede Kerne. Det er udfra disse stærkt medtagne Levninger, at vi
væsentligst maa danne os vor Opfattelse af det romanske Lubeck.
For enhver, der vil studere Forholdet mellem dansk og tysk
i de romanske Tegelstenskirker, maa Hovedopgaven være den at
klarlægge dette forsvundne, første Lubeck. Dr. Steenberg er gaaet
forbi Opgaven, idet han kun har taget Hensyn til det lidet, der
er bevaret; men det maa slaas fast, at ved alle Gaader i nordtysk
romansk Arkitektur skäl man undersøge Muligheden for en
Afstamning fra det forsvundne, romanske Lubeck. Her er der blevet
arbejdet intenst og med store Midler paa Tidens arkitektoniske
Problemer; her er der Mening i at søge en Skole for Bygmestre.
Lubecks romanske Arkitektur, selve Kilden til Byens ældste
Arkitekturhistorie er desværre for største Delen tabt, men vi kan ikke
af den Grund se bort fra dens Betydning.
Metodisk kan vi nu tage Udgangspunkt i Dr. Steenbergs Be-
1 Ovenfor er givet et kort Resumé efter Haupt: Schleswig-Holstein samt
Bau- u. Kunstdenkm., Lubeck II—III.
2 Bau- u. K., Lubeck III p. 48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
