Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Kobberpolitik i den svenske Stormagtstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ivobberpolitik i den svenske Stormagtstid.
43
nederlandske Institut for Prishistorie i Amsterdam, og de
viser, at det svenske Kobber klarede sig smukt dette
gælder ikke blot Garkobberet, men tillige Pladekobber og
Kob-bertraad; i 1630’rne kunde Kobbertraaden fra Aachen ikke
konkurrere med den svenske2. Man vidste endvidere, at
Udviklingen paa Kobbermarkedet i mange Aar havde været
særdeles gunstig, og Skylden herfor fik navnlig Spanien, der
havde brugt Kobbermønt siden 1596 og været en meget stor
Aftager. Paa den anden Side tegnede Situationen sig i 1625
ikke alt for lyst, fordi Inflationen i Spanien havde gjort
Situationen der saa ulidelig, at Spørgsmaalet om
Kobbermøntens Afskaffelse begyndte at blive aktuelt, hvilket naturligtvis
i høj Grad vilde bidrage til at bringe Kobberpriserne i Fare.
Man vidste endvidere, at Kobberudførslen til de oversøiske
Lande tog af og vel ogsaa, at Jernet saa smaat begyndte at
gøre Kobberet Rangen stridig. Hertil kom saa, at Holland
—England truede Handelsforbindelsen mellem Sverige og
Spanien, og den med Kampene i Tyskland følgende Depression
gjorde ikke Forholdene bedre.
Gustav Adolfs Kobberpolitik var et Modtræk mod denne
Udvikling, Kobbermyntningen altsaa et Led heri samtidig med
at man bødede paa den Mangel paa Omsætningsmidler, som
Landet vitterlig led under. Den 22/s 1625 skrev Kansleren
fra Lejren ved Birsen til Hofmarskal Dietrich von Falken-
1 Wolontis lægger i sit anførte Arbejde betydelig Vægt paa
Verdens-priserne paa Garkobber, d. v. s. Amsterdampriserne. Derimod har han ikke
Noteringer for Pladekobber o. a. forarbejdet Kobber, skønt disse Sorter
spiller en betydelig Rolle, ligesom der findes langt flere Noteringer for dem
end for Garkobber. Han tror endvidere, at Ungarske Plader er et særligt
svenskt Fabrikat, medens Forholdet er det, at Hamborgske og svenske
ungarske Plader noteres sideløbende paa Amsterdamlisterne. Hertil kommer, at
hans Opgivelser m. H. t. hvad der findes af Prismateriale i Amsterdam er
ufuldstændige. Der gives Kurslister over svensk Garkobber fra 1624 og 1625,
endvidere Noteringer fra 1640, 1646, 1648, 1651, 1652, 1653 og 1654,
endvidere adskillige fra 1664—1719, som han ikke har benyttet. Dette Materiale
fra Amsterdam vil sikkert kunne udvides betydeligt ved Undersøgelse i andre
Landes Arkiver og Biblioteker.
2 Van Veen: Louis de Geer 1587—1652 p. 133. Amsterdam 1935.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
