- Project Runeberg -  Scandia / Band X. 1937 /
51

(1928-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Kobberpolitik i den svenske Stormagtstid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ivobberpolitik i den svenske Stormagtstid.

51

dette, om end ikke det hele, havnede i Amsterdam. Hertil
kom saa, hvad der tilførtes landværts fra Tyskland; der gik
fra gammel Tid en saadan Handelsvej over
Lübeck—Hamborg til Amsterdam. For det Kobber, der sendtes ad
Søvejen gennem Sundet, ser Billedet saaledes ud som Tab. viser 1.

Erik Larsson, som havde at varetage Sveriges
Kobberinteresser i Amsterdam, foreslog, at man hellere skulde lade
Kobberet blive i Danzig og der betale 1 Aars Rente for ikke
at trykke Priserne i Amsterdam 2, men Kansleren har
aaben-bart ikke ment, at der i denne By var Grundlag for en
Deponering, som kunde give det, Sverige først og fremmest
trængte til, nemlig Sølvmønt. 6/8 sendte han et
mistrøstigt Brev til Kongen, hvori han gjorde opmærksom paa, at
Kobberet sank længere Aar for Aar, saalænge Krigen varede
og forstyrrede Handelen. Det ungarske Kobber, sagde han,
blev udbudt i Danzig til 40 rdl. Skpundet., men uden at finde
Købere 3. Sveriges Stilling paa det europæiske
Kobbermarked var saaledes alt andet end dominerende, og den
financielle Situation anspændt til det yderste. 2/io beklagede
Erik Larsson sig over, at man i Sverige betalte hollandske
Bønder og andre med Kobber, som de saa solgte til
Underpris i Amsterdam, og i November gentager han Klagen, idet
han samtidig giver Luft for sin Utilfredshed med hele
De-poneringspolitikken. I 1628, siger han, skulde man have
solgt det deponerede Kobber for 60 rdl. pr. Skpund
Pladekobber og 50 rdl for Garkobber 4. Man forstaar Erik
Larssons Synspunkter: det inkonsekvente i at man drev Depo-

1 Kurverne er udarbejdet efter Varetabeller A, Tabel 3. Grundet paa de
ret mangelfulde Specifikationer maa de absolutte Tal for Garkobber og
Kobbermønt tages med alt muligt Forbehold. De er ganske givet for smaa. Det
har været umuligt at adskille uspecificeret og forarbejdet Kobber, da
Specifikationerne ikke opgiver forarbejdet Kobber i Vægt, men i Stykker. Det ses
dog, at Mængden af det Kobber stiger stærkt i Løbet af Perioden. Jfr. iøvrigt
om Øresundstabellernes Kildeværdi Aksel E. Christensen i Historisk Tidsskrift
X, 3, p. 112 ff., samt Forordet til Tabeller over Varetransporten A, p. IX ff.

2 A. O’s B. II. XI. p. 499.

3 A. O’s B I. VI. p. 409.

4 A. O’s B. II. XI. p. 450.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 16 11:37:04 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/scandia/1937/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free