Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Kobberpolitik i den svenske Stormagtstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ivobberpolitik i den svenske Stormagtstid.
53
strømmede til Amsterdam; 12A skrev Erik Larsson till
Kansleren, at Kobbermønten kunde faas 10—15 % billigere
end andet Kobber, og var anvendelig til Messingbrug og
andet Kobberarbejde 1.
Under disse Forhold indstillede man den stærke
Kob-berudmyntning, denne udgjorde i 1631 kun 1,082 Skpund af
en Produktion paa 11,200 Skpund. 27/s meddelte Axel
Oxenstierna Pfalzgrev Johan Casimir, at man maatte bekende,
Kobbermønten kunde være til stor Nytte eller Skade alt efter
den Maade, den menageredes paa 2. At den store
Udmynt-ning i de foregaaende Aar havde været til Skade, var han
ikke i Tvivl om, og Kongen gik ind paa hans Synspunkter.
14/9 udtalte Gustav Adolf, at da Kansleren berettede om
Kobbermøntens Skadelighed og Ikke-Brugbarhed, maatte
man skaffe andre Betalingsmidler, idet dog Kobbermønten
stadig skulde benyttes som Haandpenge3.
1632 bedredes Forholdene paa Kobbermarkedet meget
betydelig, jeg skal om lidt komme ind paa, hvad Aarsagen
var hertil, medvirkende var ialfald sikkert den forholdsvis
beskedne Udmøntning af Kobber, ialt 4,118 Skpund
Kreut-zermønt bestemt til det tyske Marked, som Gustav Adolf
stadig haabede at kunne faa Haand i Hanke med. 1633
ud-myntedes ialt kun 77 Skpund. Under de gode
Konjunkturer, hvor Kobberet naade helt op i 75 rdl. pr. Skpund,
begyndte Likvidationen af Deponeringspolitikken, og dette til—
traadtes af selve Kongen. Efter dennes Død meddelte Axel
Oxenstierna Rigsraadet, at Kongen havde givet Befaling til,
at al Kobberet skulde sælges, og det i Hamborg deponerede
var allerede solgt. Det er velkendt, hvordan Kansleren af
Forsigtighedsgrunde holdt Salget tilbage en kort Tid efter
Kongens Død, for at afvikle i 1633, hvor
Konjunkturerne fremdeles laa ret gunstige. Forøvrigt er det
interessant at se, hvorledes Kansleren forsøger at faa oprettet
et Kompagni, der skal overtage Depotkobber i Amsterdam
1 A. O’s B. II. XI. p. 442.
2 A. O’s B. I. VI. p. 444.
4 A. O’s B. II. XI. p. 450.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
