Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Kimbrerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
Gudmund Schütte.
at Admiralens Rapport er en saadan opdigtet Sejersbulletim
Men jeg seer ikke allerringeste Grund til at raabe Løgn efter en
Rapport, der godtages af tre saadanne Hjemmelsmænd som
Augustus, Vellejus og Plinius. Yderligere stadfæstes Rapporten
af det vidunderlig rigtige Danmarkskort hos Ptolemaios, der
kun kan have været udført ved denne ene Lejlighed.
Naar der tales om et umaadeligt Hav, som man ved
Kimb-rernes Odde kommer ind i, er det ved første Øjekast klart, at
denne Skildring kun kan passe paa Kattegat og Skagens Gren.
løvrigt lader det sig paavise, at det ptolemæiske
Kortbillede af de videre følgende Havomraader har været kendt i det
mindste allerede af Plinius. Ptolemaios lægger jo østenfor den
kimbriske Halvø en Række »skandiske Øer», der tydelig svarer
til de danske Øer og Skaane. Og Plinius, IV, 104, har nøje
tilsvarende en Række Øer, Scandiæ, som han omtaler sammen
med Øerne nord for Skotland. Det vil sige: det Kort, han her
har fulgt, har endnu ikke kendt noget til det af Plinius omtalte,
mægtige Omraade Scadinauja (Skandinavien). Kortet har,
nøjagtig ligesom det ptolemæiske, aftegnet de skandiske Øer som
liggende ud mod et aabent, tomt Verdenshav. Altsaa, det er
simpelthen Archetypus til det ptolemæiske Kort, som Plinius har
haft for Øje.
Endnu er der at omtale nogle Argumenter, som Weibull
intet Hensyn tager til, skønt jeg har fremført dem i min Bog
»Our Forefathers, the Gothonic Nations», II, S. 300 (1933). Her
skal jeg kun ganske flygtig gøre Rede derfor, da jeg har fremsat
de samme Ting saa mange Gange tidligere, at det vilde være
trivielt at træde dem yderligere brede.
Det ene og vigtigste Punkt er, at Navnet Kimbrer kun
finder et eneste nærliggende Gensvar, nemlig Nutidens
Himmer-boer i Hi mb er Syssel, nøjagtig paa det Sted, hvor Ptolemaios
sætter sine Kimbrer. Kimbrernes Sidemænd hos Augustus,
Charyderne, genfindes tilsvarende i Nutidens Hardboer eller
Hardsysselboer i Harthe Syssel.
Den forskellige Stavemaade, k i Kimbrer og ch i Charyder,
forklares paa helt naturlig Maade. Kimbrerne var de allerførste
Nordlændinge, som Romerne traf, og derfor optoges Navnet i
unøjagtig Form, med k istedenfor det uvante nordlandske ch;
senere kunde Retskrivningen saa ikke mere ændres, da Folket
med det samme vandt Verdensry. Charyderne derimod blev
først kendte paa en Tid, da romersk Retskrivning allerede havde
vænnet sig til at gengive den nordlandske Lyd paa den rigtigere
Maade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
