Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Bror min
19
indgive ham de mest vriene svar, saa presten Hall smiler og smiler
og sir: „Du har vist ondt i din fot min gut, du skal faa lov til at
sidde ned under resten av denne for dere alle — og for eders
sjælesørger, saa vigtige dag." Nils som har staat paa et ben et par timer
med støtte av tvende kammerater, gjør helt om og hopper bort til
langkrakken.
Jeg tar lettet og trøstet grevskaftet bort fra brystet, puster godt ut
og ser høit ut i luften. Aa gusjelovda! Jeg føler fred og fortrøstning
i sjælen — for den helligaand var i en dues skikkelse, og fugler var
snille dyr — bare hauker var slemme.
Karoline, Anne og mor og jeg var i en slags svime eller ørske av
spænding. Jeg drog mig over risgaren med Elling og Regine ind i
moen efter tyttebær. De var indtil fortvilelse sorgløse. Naar jeg bar
dem av og til og fortalte skrøner og anviste de sværeste rødeste
bær-dusker, var de glade. De tænkte bare paa det timelige, de vandret i
den tykkeste arvesynd. Aa, hvad vidste de om „korte begrep av den
saliggjørende sandhet?"
Langt om længe snudde vi hjemover. Middagen var vel færdig og
Nils — ! Jo der hopper han over tunet — og ind. Jeg styrter
nedover jore, ongerne orker ikke følge og sætter sig og illskriker.
Midt paa gulvet hang der nogen gutteklær paa en stol._—_
Det var Nils. —
Vi hadde ikke mere vidnesbyrd behov.
Men behov for et haap, og det hadde vi da. Mellem hulken og
snøften kom det da fram: han og et par andre skulle faa komme att
imorgen — til ny overhøring.
Endelig kom „Imorgen" og Nils kom roende hjemover Bergsjøens
mørke stille speil. Med en nydelig vifte av lyse striper efter
prammen og aareslagene.
Men baaten syntes aldrig at naa landet der jeg ventet —, stadig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
