Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En kujon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
»Nei, Du skal faa vente, det skulde kanske
være nødvendigt at fordreie hovedet ganske paa
Dig. Det vilde være skadeligt for Dig. Jeg ved
aldeles intet, ordene faldt blot saa.«
Men jeg trængte ind paa ham, og han fortalte
mig sit »eksempel«.
En saaret artilleriofficer fortalte mig det engang.
De havde saavidt forladt Kischineff i april straks
efter krigserklæringen. Det regnede uafbrudt, veiene
blev næsten borte; sølet var der, og det i den grad,
at kanonlavetterne og trænvognene sank ned i til
akslerne. Det gik saa vidt, at hestene tilslut ikke
orkede; man greb da til den udvei at fastgjore tauge
til vognene, og saa maatte folkene trækkc. Den
anden dagsmarsch var skrækkelig: paa sytten verst
var der elleve tjelde og mellem dem myrstrækninger.
Naar vi kom did, stod vi fast. Regnet strømmede
uafladelig, ikke en tør traad havde vi paa os, sultne
og udmattede var vi ogsaa; men trække maatte vi.
Nu ja, saa trak man og trak, til man faldt bevidstløs
med ansigtet ned i sølen. Tilsidst kom vi til en
saadan sump, at det var umuligt at komme længer,
men desuagtet blev man ved at slide i taugenel
Det, som skeede der, sagde officeren til mig, var
skrækkeligt. Der var ogsaa en ung doktor der, en
af sidste kuld, en nervøs person. Han græd. »Jeg
kan ikke,« sagde han, »udholde at se paa dette,
jeg rider fremad.« Han red afsted. Soldaterne
huggede grene at trærne og dannede næsten en
hel flaade, og da først kom man afsted. Da de saa
var naaet op paa bjerget med batteriet, fik de se
doktoren hænge i et træ . . . Se, der har Du et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
