- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
108

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108

SELV-ANDEN PAA 86° 14’.

som vi har paa isen, og hvoraf hundene fores. Den
ligger utrættelig paa sækken og viser tænder til enhver
hund, der nærmer sig. Og ikke forsøger den at stjæle
noget fra sækken heller.

Den 10de august. Klam vaad taage til morgenen
idag, som det har været de sidste dage. Ud paa
formiddagen klarnede det op, og Hansen og jeg bestemte
os til at foretage en mindre ekspedition nordover for at
maale op isskruingerne med fotogrammeter. Der findes
nordover ordentlige svære ophobninger af is; naar man
ser slige kolossale ismasser, 3—4 gange saa lange som
«Fram», 20—30 fod høie og bredere end «Fram», ser
hvorledes de sværeste isblokker er smadret isund og
løftet høit op paa toppen, — saa blir man fristet til
at miste troen paa noget slags fartøis stabilitet, hvis
det skulde komme ud for en saadan skruing. —• Det
var en deilig tur vi havde, varmt og godt, saa vi maatte
trække anorakerne af og gaa i bare skjorteærmerne som
om sommeren hjemme. Vi stillede vort apparat og
begyndte arbeidet, alene som vi følte os der i ismarkens
stilhed; skuten skimtede vi derborte, det eneste, der
viste, at mennesket ogsaa her var trængt frem; vi
betragtede den med glæde og beundring og følte, at vi
havde det goclt ombord i den. — Vi fik en forsmag
paa, hvorledes det vilde være at komme frem i isen,
om vi skulde komme til at forlade skuten. Fort gik
det ikke, og strævsomt vilde det blive, skulde vi drage
over denne is til et eller andet land.

Den 16de august. Fint regn i formiddag. Igaar
aftes kl. 12, da jeg havde vagt, blev jeg stygt lurt, Det
var tæt taage, som hildrede op alle gjenstande, saa de
blev unaturlig store. Borte paa Storkosset troede jeg at
se en bjørn, der stod og grov i kjødkjelderen, saa isen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free