- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
213

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRETTENDE KAPITEL.

213

af vandet? Og fyrstikkerne? Brød og pemmikan havde
jeg ogsaa. Vi svævede i angst for ammunitionen og
spredte de vaade patroner ud paa soveposen. Nansen
prøvede en af hagelpatronerne paa to ismaager, som
havde indfundet sig for at dele fangsten, og den brandt
af. Fyrstikkerne gjorde ogsaa tjeneste for fremtiden;
hovedbeholdningen havde vi nedloddet i zinkbokser.

Nansen parterede nu storkobben og samlede op det
igjenværende blod. Jeg gik igang med at finde teltplads,
samlede vore greier sammen, der laa spredt paa
stranden hist og her, kjørte dem til teltet og fik tømt ud de
vaade sager. Imidlertid havde Nansen fint og vakkert
parteret vor skat, og kjødet og skindet med en masse
spæk laa der lokkende i den rene, hvide sne. Vi
bragte det altsammen til hus og stelte os istand til et
dugeligt maaltid. — Vi havde besluttet os til, før vi fik
kobben, den kommende nat at ligge med bare
uld-tepperne i teltet for at se, om vi godt kunde undvære
soveposen. Nu tog vi baade tepperne og posen og
lagde os til at spise først og siden sove. Gryden blev
stoppet fuld af ferskt sælkjød, der smagte vidunderlig
med raat spæk til. Det var nu over døgnet, siden vi
havde smagt noget.

Saa er da vor madsorg slut for lang tid, det blir
kanske ensformigt at leve paa kobbekjød i en maaneds
tid, men derved er jntet at gjøre; at det er mad er
hovedsagen. Idag har vinden vendt sig, saa den nu er
nordlig og frisk, jeg har været mig en tur ude og seet
paa tingene. Kjødet og skindet med spækket ligger
rundt teltet vort, og ismaager kredser af og til derover.
Et stykke borte staar en af slæderne med de tre hunde
i ærbødig afstand fra kjødet, stakkels kræ, de kastede
op igjen igaar, da de fik af sælindmaden. Sjøen, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free