Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENOGTYVENDE KAPITEL.
243
med begge sammen. Om aftenen søndag den Ilte havde vi
bare is og usigtbart veir for os; vi slog os derfor ned
paa fastisen og gik igang med at skjære af slæderne og
desuden låve os ordentlige kajakaarer. Medens vi drev
paa med dette udover natten, lettede skodden, som saa
haardnakket har indhyllet alt omkring os og nedstemt
vort sind, og lidt efter lidt kom meget land tilsyne i en
kreds fra S.O. til V.N.V., lande med isbræer og med
det blaa, stupbratte fjeld. I vest omtrent saa det ud til
at være et sund. Lidt efter lidt blev dette taageslør
draget tilside, og yderst opmerksomme fulgte vi fra et
kos i nærheden afdækkelsen bele natten igjennem. Det
var nok godt at se saa meget land, men desværre, vi
maatte indrømme, at vi troede, det var østkysten, og
dermed svandt ogsaa haabet om hjemkomst iaar. Men, —
«Om et haab eller to blev brudt, blinker et nyt i dit øie.»»
Den 16de august. «Siden vi kuttede af kjælkerne
vore, gjør vi meget større fart enkeltvis i kajakerne end
før sammen, men vi har ikke havt saa megen anledning
til at komme frem vandveien som før. Vi har maattet
trække meget paa stubkjælkerne vore, men det gaar
nok det ogsaa paa et vis. Igaar nat laa vi uden at slaa
telt og uden at koge, — ja vi spiste heller ikke, før vi
lagde os, — og vogtede paa denne strømmen, som gjør,
at vi ikke kan komme frem vandveien. Men strømmen
tørnede uden ’forandring, og vi maatte til at trække og
trak jevnt og tungt i hele gaar, passerede paa veien et
halvhundrede fod høit isfjeld, som vi forgjæves forsøgte
at bestige, — indtil vi endelig kom hid til det første
sted med bart land, og inat har vi ligget paa
granitsand. —- Det var en underlig storslagen følelse at sætte
foden paa fast land igjen! — Virkelig føie med foden,
at det var land og ikke is, vi gik ligesom forsigtig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
