- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
302

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

302-

SELV-ANDEN PAA 86° 14’.

staar en svær rug af en bjørn med en pels saa hvid,
at det rent skar mig i øinene, som var vant til mørket.
Fortere end svint tumlede jeg ind igjennem husgangen
og griber bøssen opunder taget, idet jeg fortæller Nansen
den store nyhed. Jeg ser efter, at bøssen er ladt, og
kryber ud igjen. Bjørnen staar over aabningen med
hovedet og halsen langt nedi gangen, dens brede, flade
hjerneskalle staar saa lokkende til. Jeg spænder hanen,
men maa tage ned igjen, da der staar en svær dot
med bjørnehaar i riflemundingen. Bjørnen trak hovedet
til sig ved denne bevægelse, men begynder at kare med
forlabberne paa kanten af aabningen, og jeg maa nu
gjøre alvor af at skyde, skal den ikke komme ind; men
ikke andet end labberne er synlige, og jeg kan ikke faa
lagt an ordentligt i den trange gang og holder da bøssen
med kolben nedad og løbet med en passende fielding,
saa jeg tror det maa pege i brystet paa den —, og
trykker løs. Et rasende brøl forkyndte, at den var
truffet. Nansen var under dette beskjæftiget med at
tage paa sig og kunde heller ikke have gjort noget i
den trange gang. Det hele gik for sig i rivende fart.
Jeg gløttede op af husgangen og flk øie paa bamsen
med en svær blodvei efter sig borte ved skaret. Jeg
havde kun en patron i lommen, den havde jeg puttet i
løbet efter skuddet, og med denne bar det afgaarde efter
bjørnen, der øgede farten, da den merkede, at den blev
forfulgt.

Jeg blev forundret over, at jeg var saavidt god til
at springe; thi vi havde jo ikke rørt stort paa os i
vinterens løb. Nordover bar det langs landet, det blæste
en frisk søndenvind med fok, saa bjørnen havde stadig
veiret af mig. Af og til saa jeg ryggen paa den borte
mellem kossene langs stranden. Efter en stund gik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free