Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 26 MARIA STUART.
Hamtron’erne rykkede dem til Hjælp fra Nord og Sydvest. Hvis
Dronningen og BornwerLL havde ventet en Dag, vilde de have
kunnet haabe paa Seier, thi Huntey og Lord Jounn HAaMIUTron
naaede med sin Styrke den 14de Juni til Linlithgow; men i
Iveren rykkede BornwerLL samme Dag ud af Dunbar mod Edinburgh,
kom om Aftenen til Seton og stod om Morgenen den r5de Juni
overfor Oprørerne ca. 35 Kilom. øst for Edinburgh paa Carberry Hill.
BorHwEeLLS Hær var 4000 Mand og havde nogle Kanoner;
Oprørernes var omtrent af samme Størrelse, men var uden
Kanoner. BorHwELL førte den kongelige Fane — den røde,
springende Løve i gult Felt —, og Mar selv og hendes
trofaste Mary SETON var klædte i de kongelige Farver: rødt
Skjørt, med gult Liv, om Halsen den hvide Pibekrave og paa
Hovedet en sort Baret med Slør. Midt i Oprørernes Hær bares
den hvide Hovedfane med DAaRrnLEYS og Sønnens Billede, og
Afdelingerne førte Lordernes Standarter (se Billedet S. 127).
Marsa og BorHweLL var forberedte paa Kamp, men vilde gjerne
udsætte den, da de ventede Forstærkninger. Oprørerne ønskede
ligeledes at undgaa Kamp, da de havde hemmelige Forbindelser blandt
BoruwerLrs Tropper og haabede at lokke disse til Frafald. Den
franske Gesandt Ducroc havde tilbudt sig at mægle, og Lorderne
greb dette med Glæde. Skjønt de havde offentlig udtalt som sin
Hensigt at »straffe Kongemorderen« (0: BorHwELL), erklærede de
alligevel, at de vilde frivilligt underkaste sig Dronningen, hvis hun
skilte sin Sag fra BorHwELL, og samtidigt tilbød de en Tvekamp
med BoruweLL (hvad jo denne havde udfordret til for at bevise
sin Uskyldighed); de havde aabenbart mere Lyst til at faa BOrHWELL
fjernet eller dræbt end til at fange ham, thi da maatte han stilles
for Retten, og hans Vidnesbyrd kunde blive ubeleiligt for flere end
MORTON. BorHwELL erklærede sig villig til Tvekamp, men Dron-
ningen vægrede sig for at gaa ind paa dette Forslag.
Hærene stod nu over for hinanden i flere Timer; der dreves
fremdeles Underhandlinger, og da Soldaterne krævede Tvekamp
som Gudsdom, blev det endelig aftalt, at Lord PATRICK LINDSAY
skulde kjæmpe med BornwerrL. Imidlertid opdagedes det, at
mange af BorHweLLs Folk var gaaet over til Fienden og at en Del
af det fiendtlige Rytteri var kommen østenfor Dronningens Hær
og truede med at afskjære den fra Dunbar. Da tilbød Dron-
ningen at underhandle, og da KIrekaLpy af Grange paa Lordernes
Vegne forsikrede om deres Beredvillighed til at adlyde hende, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
