Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIAS FÆNGSELSLIV, DOMFÆLDELSE OG DØD. 107
hende, sagde hun: »NAU har her ikke skrevet og undertegnet sit
Navn paa samme Maade som ellers, hvis dette virkelig (som I for-
sikrer) er skrevet med hans Haandc1. Hun hævdede, at hun kun
havde dikteret hvad hun havde Ret til for at vinde sin Frihed til-
bage. »Man kan kun dømme mig for mine egne Ord og Skrivelser.
Hvis de mod min Vilje har skrevet mod Eders Herskerinde, lad
dem straffes derfor; men jeg er sikker paa, at hvis de var her til-
stede, vilde de strax aflægge Vidnesbyrd for mig og ganske fri-
kjende mig«.
Man forsøgte hele Tiden at forvirre hende med Detaljspørgs-
maal om hendes landflygtige Venner, om den forviste spanske Ge-
sandt (S. 183) og om hendes Prætensioner paa den engelske Throne.
Dommere og Advokater talte den ene efter den anden uden at
lade hende komme til Orde o. 1.; men alligevel holdt hun sig fast,
greb Ordet, saa ofte det var Leilighed dertil, og afviste stadigt
»hvad der ikke vedkom Sagen«. Hun vendte atter og atter til-
bage til at kræve som sin Ret, at Vidnerne skulde være tilstede
og at hendes egne Skrivelser skulde lægges frem.
Den næste Dag (r15de Okt.) begyndte Mødet med den eien-
dommelige Scene, at den Anklagede kaldte Dommere og Advo-
kater til Orden; Maria begjærede nemlig Ordet og bad om at faa
tale frit og uden at blive afbrudt. Hun havde troet at skulle
svare for Adelsmænd, som viede sig til at forsvare Fyrsters Ret og
værge sit Fædreland, men hun var bleven udsat for Advokater og
Retslærde, som brugte Procedure passende for Smaabyer og blot
holdt Taler for at bringe hende til at svare paa Spørgsmaal, som
hun ikke forstod og som ikke vedkom Sagen. Var det sømmeligt
at udsætte for saadan Tale en Fyrstinde, som ikke var vant til
disse Retsformer, som var svag, syg, uforberedt, uden Raadgiver,
uden Papirer eller Optegnelser eller Sekretær? Det var let for
mange; som syntes at stræbe efter samme Maal, at overvinde
hende, som var alene og berøvet ethvert Middel til at forsvare sig.
»Da denne Forsamling synes mig sammenkaldt for at anklage mig,
forlanger jeg at stilles for en anden, hvor jeg kan frit forsvare
min Ret og Ære og hevise min Uskyldighedc.
Lord BurLeieH maatte erkjende det berettigede i hendes
Anker: han undskyldte sine Kolleger med, at det var nødvendigt
t Disse hendes Ord findes kun i BOURGOINGS Journal, men er undertrykte i
Retsakterne; som nævnt S. 190, Vår Bekjendelserne skrevne af PHILIPPS.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
