Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
drevne. Saaledes er Island ikke paa langt nær saa stort som
England; og dets sydlige del ligger ikke ved 730, men ved 63°.
Men som Storm siger pleiede Columbus ofte at overdrive, og
han finder derfor ikke, at disse overdrivelser giver grund til at tvile
om reisens egthed. Men af Columbus’s beretning faar Storm ud:
i. At Columbus seilede nordenom i øst fra Island og nordover
100 mil; 2. at han "aabenbart" reiste med et skib fra Bristol "og
altsaa hensigten har været at fiske torsk", og at han tjente som
"matros" paa dette skib. Men Columbus siger ikke, at han seilede
nordover fra, men forbi øen Thule (Island). Og selv om han
kom til øen fra England istedetfor, som nogle mener, fra Norge,
saa ligger Island en god del længer vest end England, og "forbi
øen" kan derfor ligesaa snart betyde i vestlig retning som i
nordlig. Saaledes behøvede ikke isforholdene, som Storm mener, mer
være i veien i den retning end nordover paa østsiden af Island.
Hvad det andet punkt angaar, da er der intet i den anførte
beretning, der gjør det "aabenbart", at Columbus reiste med et skib
fra Bristol, og at hensigten var at fiske torsk. At "de engelske,
især de fra Bristol", gaar med sine varer til Island, indbefatter
da virkelig ikke, at italieneren Columbus var med. Om fiskeri og
torsk staar absolut ikke et ord, og man pleiede vel heller ikke at
reise 100 mil forbi Island for at fiske torsk. Columbus beretter,
at dengang han reiste til øen, var havet ikke frosset, men han
siger slet ikke, at han var i følge med kjøbmændene fra Bristol.
Det fremgaar af hele udtryksmaaden, at han reiste selvstændig
paa egen haand og var fører af et skib.
Som ovenfor nævnt mente Columbus, at den sydlige del a f
Island ligger ved 730, altsaa breddegrad nordenfor
polarcirkelen. Og som bevis paa, at havet ikke fryser i den kolde zone,
omtaler han, at den tid han var ved øen (i februar), var havet
ikke frosset. Hvor han gjorde sine observationer er ikke antydet
med et ord, og der er ingen grund til at antage, at det var paa
østsiden heller end paa syd- eller sydvestsiden. Man kan med god
grund antage med Finn Magnussøn, at Columbus kunde være
kommen til Hvalfjord, og at han har truffet sammen med
biskoppen i Skaalholt. Dette er noksaa nær biskopsædet Skaalholt, og
det sees ikke, at der kunde være noget i veien for, at han kunde
træffe sammen med biskoppen. Saa mener Storm, at "selv om
biskoppen kunde tale latin og kjendte beretningerne om Vinland
(hvorom intet vides), og endelig om den italienske matros (sic)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
