Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Min første Sammenkomst med politiske forviste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
91
Min første Sammenkomst med politisk forviste.
Nøden være meget stor. De fleste er dannede Mænd og Kvinder, og Guver
nør Iseklinski, der er kendt med de Savn, de maa lide, tillader dem at give
private Timer, endskønt Loven bogstavelig betegner »Undervisning« som en
forbudt Beskæftigelse for de »politiske«. Kvinderne søger endvidere at tjene
Penge ved at sy og brodere. De har Lov til at skrive, modtage Breve saavel
som ikke forbudte Bøger og Tidsskrifter og de nyder stor personlig Frihed,
endskønt de nominelt staar under Politiopsyn.«
»For hvilke Forbrydelser er disse unge Folk blevne forviste ?« spurgte
jeg; »var de sammensvorne? har de taget Del i noget Komplot imod Czaren?«
»Aa, nej«, svarede Hr. Pavlovski smilende, »de var kun »neblagona
dezhni« (upaalidelige). Nogle tilhørte forbudte Foreninger; andre ejede eller
indførte forbudte Bøger eller stod i venskabeligt Forhold til farligere Misdædere
eller havde deltaget i Rolighedsforstyrrelser ved højere Skoler eller Univer
siteter. De fleste er administrativt forviste, det vil sige Personer, der af
forskellige Grunde, fordi Regeringen anser det for raadeligt, fjernes fra deres
Hjem og holdes under Politiopsyn i en eller anden Del af Riget, hvor de ikke
kan skade. Virkelige sammensvorne og revolutionære — Mænd og Kvinder,
der har deltaget i en eller anden forbryderisk Virksomhed — sender man
til mere fjernt liggende Dele af Sibirien og dømmer dem til Tvangsarbejde.
Forvisning til Steppeprovinserne anses for en meget mild Straf, og i Reglen
bliver kun administrativt forviste sendte hertil. «
Som Svar paa videre Spørgsmaal om disse politisk forviste forsikrede
Hr. Pavlovski, at han intet ufordelagtigt vidste om dem; han var for øvrigt
villig til at gøre mig bekendt med nogle af dem, og jeg kunde da selv danne
mig et Skøn. Han gjorde mig det Forslag at besøge en ung politisk forvist
ved Navn Lobonofski, der netop var beskæftiget med at lave et Tæppe til
Byens lille Teater. »Han er saaledes en Slags Kunstner og ejer en hel Del
sibiriske Skitser. De optager jo selv Skitser og er Samler, hvad er da natur
ligere, end at De ønsker at se hans«.
»Ganske vist«, indrømmede jeg, »Skitser, det er min Kæphest; for
Resten er jeg ogsaa Kender af Teatertæpper. Skønt altsaa Kunstneren er en
Nihilist og forvist, maa jeg dog se hans Billeder. «
Hr. Pavlovskis Vogn holdt for Døren, og saaledes kørte vi direkte til
den Bydel, hvor Lobonofski arbejdede.
Efter at jeg i et helt Aar har staaet i intim Forbindelse med politisk
forviste, falder det mig vanskeligt at genkalde mig den Forestilling, som jeg
havde om dem, inden jeg lærte de forvistes Koloni i Semipalatinsk at kende.
Jeg ved, at jeg var forud indtagen imod dem, at jeg tænkte mig dem meget
forskellige fra de fornuftige, dannede Mænd og Kvinder, som man træffer i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
