- Project Runeberg -  Sibirien /
200

(1891) [MARC] Author: George Kennan Translator: L. Stange - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. De „administrativt“ forviste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samfundsklasser blevne fængslede og uden retslig Undersøgelse paa Indenrigsministerens
blotte Befaling sendte til Sibirien. Inden Udgangen af Aaret 1880 var der
næppe en By eller større Landsby i Vestsibirien, hvor der ikke opholdt sig
administrativt forviste, og i Tara, Tjukalinsk, Ischim, Jalutorfsk, Semipalatinsk,
Kokchetav, Akmolinsk, Kurgan, Surgut, Ustj Kamenogorsk, Omsk, Tomsk og
Berezov fandtes der hele Kolonier af saadanne Misdædere.

Den Gang gaves der endnu ingen Love for Behandlingen af disse
forviste. Deportationen ad administrativ Vej var saa at sige en Forholdsregel,
der hørte hjemme uden for Loven, en Fremgangsmaade, der afhang af
personlig Impuls, af de højere Myndigheders Vilje. Den forviste kunde blive sendt
til Sibirien paa et Aar, paa ti Aar eller paa Livstid; man kunde til
Opholdssted anvise ham den af Solen forbrændte Slette ved Irtisch eller Isørkenen
ved Jakutsk; man kunde behandle ham som et umyndigt Barn, som
Tvangskolonist eller som Fange, og da han overfor Indenrigsministeren ikke var i
Besiddelse af en eneste lovlig sanktioneret Rettighed, var han værre stillet
end den laveste Forbryder. Denne vidste dog i det mindste, for hvor lang Tid
og hvorfor han blev straffet, hans statsborgerlige Stilling var nøjagtigt bestemt
af Loven, og Loven beskyttede ham imod en mulig slet Behandling fra de
lavere sibiriske Embedsmænds Side. Den administrativt forviste nød ingen
saadan Beskyttelse; han stod uden for Loven, hans Forvisning kunde efter
Behag forlænges af Myndighederne, han havde ingen bestemte Rettigheder,
hverken som Borger eller som Forbryder, og kunde ikke bringe i Erfaring, om
de lokale Autoriteter overskred deres Myndighed over for ham eller ikke.
Den eneste Indskrænkning i disses Magt var de »hemmelige« Anvisninger, som
de nu og da erholdt fra Indenrigsministeren; og denne Indskrænkning var
mere nominel end virkelig, thi Anvisningerne var saa modsigende og
utilstrækkelige, at de lokale Autoriteter for det meste handlede efter deres eget
Skøn. Den naturlige Følge af denne Tilstand var Uorden, Forvirring og
Myndighedsmisbrug. I én By maatte de forviste hver Dag møde for
Politiet, indføre deres Navne i en Bog og personlig aflægge Beretning for
Ispravniken. I en anden var de uophørlig underkastede den mest ydmygende
Opsigt, som endog strakte sig til de kvindelige forvistes Sovekammer. En
Ispravnik tillod dem at fortjene noget ved at undervise eller ved at drive
Lægepraksis. En anden kastede dem i Fængslet, fordi de havde givet
Musiktimer eller forordnet en Dosis Kinin. En forvist i Ustj Kamenogorsk turde
uden Tilladelse fjerne sig tre til fire Mile fra Byen, medens en anden i Ischim
blev exileret til en Ooloos i Provinsen Jakutsk, fordi han var gaaet ud i
Skoven nogle Hundrede Alen derfra for at plukke Bær. Overalt forekom der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:42:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sibirien/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free