Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Æventyr i Østsibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
390 Sibirien.
%
stræbt at gengive dem i disse Artikler, end at høre dem fra de Kvinders og
Mænds bævende Læber, der spillede en virksom Rolle i de skildrede Tragedier
og selv havde vandret i Dødsskyggernes mørke Dale. Naar ved saadanne
Fortællinger mine Øjne fyldtes med Taarer, og mine Hænder knyttede -sig i
vild om end stum og afmægtig Harme, saa skammer jeg mig ikke derover —
at kunne græde, vilde tit have været mig en stor Lettelse. Denne Sinds
bevægelse var langt vanskeligere at bære end de fysiske Lidelser, hvorpaa
vor østsibiriske Rejse var saa rig. Kulde, Sult, Skumplen og Udmattelse kan
man lade gaa hen over sig med en vis filosofisk Ligevægt; men vedvarende
Deltagelse i andres Lidelser irriterer ens Nerver og berøver en aldeles Livs
glæden. Desuden befandt vi os i en stadig Angst for Fængsel og Undersøgelse.
Vi havde ganske vist endnu ikke faaet Vished for, at man bevogtede vore
Skridt eller fulgte efter os, naar vi gik ud. Men Værelset ved Siden af vort
i Hotellet var beboet af fire Officerer inkl. en Kaptajn og en Oberst ved Gen
darmeriet, og Hr. Frost mente mere end én Gang at have hørt gennem den
tynde Væg, at disse Mænd havde talt sammen om Hensigten med vor Rejse
til Sibirien og drøftet det Spørgsmaal, hvorledes man kunde faa fat i vore
Papirer eller dog i det mindste underkaste dem en Politiundersøgelse. I den
anden Uge af vort Ophold i Tschita kom jeg engang hjem Kl. 2 om Morgenen
fra et Besøg hos de politiske. Intet rørte sig i den lille Provinsby; Hotellets
Vinduer var alle mørke; den Tjener, der lukkede mig ind, var ganske søvn
drukken; Hr. Frost slumrede fredeligt paa en Træbænk i Midten af Værelset,
og i hele Bygningen herskede der den fuldstændigste Stilhed. Den af de fire
Officerer beboede Stue var kun ved en tynd Skillevæg, i hvilken der desuden
befandt sig en Forbindelsesdør, skilt fra os. Under Døren var der en tre til
fire Tommer bred Spalte, og saavel den som den tynde Væg gjorde det muligt,
at man fra det ene Værelse til det andet nøje kunde skeine den ringeste Lyd,
ja saa at sige enhver. Bevægelse. Ophidset af den skrækkelige Historie om
Mordet paa den politiske Forbryder Somof i Fængslet i Odessa, som de for
viste lige havde fortalt mig, formaaede jeg ikke at sove, tændte et Lys, lagde
mig paa Gulvet med Hovedet modVæggen og begyndte at læse for at komme
paa andre Tanker. Jeg hørte ikke andet end Hr. Frosts sagte, regelmæssige
Aandedræt. Pludselig blev den dybe Stilhed afbrudt ved det høje Knald af et
Revolverskud lige over mit Hoved paa den anden Side af Skillevæggen. Over
rasket og opskræmt satte jeg mig overende og lyttede. Der hørtes ikke
andet end Kalkens Raslen fra den Væg, hvori Kuglen var trængt ind. Hr.
Frost, der var bleven vækket af Knaldet, rejste sig ligeledes op og spurgte:
»Hvad var det?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
