Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
og-.2 halvvorne Drenge laa. J hver Koie, der havde samme Længde
som Stuevæggen, laae 2 Partier i Længden med Fødderne imod hin-
anden. Midt paa Gulvet laae 4 raa Stene, hvorpaa opgjordes en
Ild af tørre Qviste. Den største Deel af Nogen gaar op igjennem
et sirkantet Røg- eller Lys-Hul i Taget (thi til Vinduer er der ingen
Plads)z men da Væggene ei ere vindtætte, saa stiger Nogen aldrig
lodret op, men en stor Deel gaar ud as den Væg, som vender fra
Vinden. Den, der ei er vant til dette Slags Bopæle, vilde derfor
reent qvæles af Nøg, dersom han ei søgte hen til den Side af Ild-
stedet, som vender imod Vindens En bestandig Jld maa vedligeholdes,
saasom man for Lysets Skyld altid maa have Roghullet aabent, og
saaledes Varmen ligesaa sort gaar forloren, som den erholdes. Den
ovrige Plads paa Gulvet var afbenyttet til alle de Kar og Redskaber,
som til Familiens Ophold og Sæteriets Drift vare fornødne. Men
hvad som mest forstrækkede mig, var at see en Ko med sin nybaarne
Kalv staaende derinde, fordi de endnu ei kunde udholde Nattekulden
under aaben Himmel. Med nogen Betuttelse saa jeg mig om, men
kunde ingensteds opdage nogen Plads, hvor jeg blot kunde hvile
mine trætte Lemmerz thi paa Søvn saae jeg nok her ikke var at tænke.
Jordgulvet var af Familiens daglige Bedrift, og Koens Mangel af
Respect for Stedet, vaadt og slibrigtz et Par Træbænke vare saa
smale, at knapt den halve Ryg kunde hvile derpaaz alle Senge vare
fulde, og saa desuden lige saa lidet tillokkende ud som Jordgulvet.
Jeg gjorde Anslag paa en af Bænkene, men Konen, der ei vilde til-
lade dette, vækkede en af sine Sønner, bad ham at lægge sig paa den
ene Bænk, ·Karlen paa den anden, og mig at tage Plads ved Siden
af hendes yngste Søn. »Om Jorden end var gloende, maatte Du
dog gaa paa den«, tænkte jeg ved mig selv, i det jeg stred med min
Modbydelighed sor dette Leie, »det er dog blot en Overgang-A Men
førend jeg i suld Paaklædning lagde mig ned, bandt jeg Snore om
Haandleder og Ankler, knappede Kjolen tæt sammen om Halsen, ud-
bredte et Haandklæde under Hovedet, kort søgte at spærre alle Ad-
gange for en indtrængende Fiende, og belavede mig paa at udholde
en skarp Beleiring. Men desværre opdagede jeg, at det lille muntre
Jnsect, som de Naturkyndige meget passende have givet Tilnavnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
