Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Afreise fra Tobolsk. — Ivan Schlau. — Besværlig Kjørsel i en Sibirisk Vinter. — Byrdefulde Æresbeviisninger i Kolyvan. — Sibiriske Bønders Haardførhed og Godmodighed. — Et Par ulykkelige Tilfælde. — Ophold i Tomsk. — Dues Reise til Narym. — Skildring af en Sibirisk Kjøbmands Huusholdning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
fra Narym, og medbragte adskillige Rariteter, iblandt andet, nogle
Zobelskind og to Kindtænder samt en lang Huggetand af den forsynd-
slodiske Elephant eller Mammonts-Dyret. Kindtanden var storre end
en stor Myseost, og Huggetanden ligner en Elephants. Da den hele
Egn fra Ural og lige til Krasnojarsk er saa aldeles steenlos, at Ind-
byggerne paa dette Jordstrøg, der maaskee er ti Gange større end hele
Europa, neppe i deres Liv have seet en naturlig Steen, saa benytte
Indbyggerne imellem Tomsk og Narym disse Kindtænder, hvoraf der
findes en Mængde langs Flodbredderne, til Sænkblye i deres Fiskegam
Den følgende Dag, som var Russist Nytaarsdag, kom en Hoben
Julebukke til vor Vertinde: hun lukkede Døren op til vor Stue, og
slap dem ind til os, for at de kunde besee og beundre vore Instru-
menter. Fruentimmerne havde blot et hvidt Slør for Ansigtet ; thi
Maske haves her ikke, undtagen selvgjorte af Papir. Den 15de Ja-
nnar ved Middagstid sagde vi vor venlige og godmodige Vertinde
Farvel, takkede for hendes Gjestsrihed, kyssede hende paa Haanden og
fik paa Russisk Maneer et Kys paa Kinden til Udbytte. Jmedens vi
gjorde os færdige til Asreisen, slog hun Døren, som førte fra den
store Sal til vor Stue, op, lænede Hovedet til Dorposten, og be-
tragtede taus med et alvorligt bevægelseslost Ansigt, maaskee med en
liden Snæv as Veemod, vor sidste Færd i Stuen med at paatrække
Peltse og Foderstovler. Et Besøg as to Europæis·ke Reisende, der ere
saa vel anbefalede fra Regjeringen, som vi, maatte for en Sibirist
Kjobmandskone være en sjelden Begivenhed, der kan regnes som en
liden Epoche i hendes Liv. Nielsen, som her kaldtes Andre-3 Jvano-
vitsch, og var den sidste i Stuen, rakte hun Haanden, og pegende paa
det snausede Gulv, tilkjendegav ham, at her maatte dygtig skrabes,
inden Stuen kom i den sædvanlige Orden. Ogsaa han var lidt be-
væget ved Afreisenz thi han var yndet af Stepanida og tjenstfærdig
hjulpet og opoartet af hendes Folk. Han gjorde den samme Anmærk-
ning, som jeg havde gjort, at en alvorlig Mine klædede hende vakkrest.
Dette karske Egeansigt manglede nemlig blot at beaandes af Geisten,
for at vække Interesse. Hurtig sik hun sin Foerværks Kaabe paa og
lob ud paa Gangen, for at see os i Vognen, og vi nikkede endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
