Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Reise fra Orenburg til Astrachan. — Kosakkernes Størfiskeri paa Floden Ural. — Reise over den Kirgisiske Steppe med Kameler. — Ophold hos Kirgiser-Chanen Dschanger i hans Pallads midt paa Steppen. — Besøg hos den Kalmukiske Fyrste Tiumén. — Ankomst til Astrachan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347 -
af, at en stor Deel as det tilflydende Vand indsuges af de omliggen-
de Sandsletter og fordunster k).« Parrot kom sra Grusten, og havde
forgjæves ventet at træffe mig i Baku, Tiflis og Astrachan, hvilket
mit ved Choleraen i Orenburg forsinkede Ophold havde sorhindret.
Jeg overtalede ham til, at vende tilbage med mig de 10—12 Verst
til Kniis Tium6n, som jeg havde meldt mig hos, for at vi kunde faae
Leilighed til at meddele hinanden Resultatet af vore Reiseiagttagelser.
Dette gjorde mit Ophold der meget behageligere, da jeg kunde bruge
ham som Tolk, saasom Knasensorstod Russisk ligesaavelsom Parrot.
Knäs Tiumen var en stor, sor, stærk Mand, der som Oberst havde
gjort Tjeneste i Krigene mod Napoleon, og havde seet vor Konge Carl -
Johan, da denne som Svenst og Norsk Kronprinds iThdskland ledede
de Thdske Krigsoperationer. Han var den gjestfrieste, hofligste,» god-
modigste Vert af Verden. Anretningen ved hans Middagsbord var
ganske efter den Europaeiske Kogekunsts Regler. Han foreviste os
iblandt sine Vaaben en af de beromte damascerede Saraceniske Sabler,
hvis ualmindelige Skarphed Walter Scott beskriver i »Talismanen«,
og om»hvilken Knäsen sagde, at man med den kunde overhugge en
Jern-Spiger uden at den sik Skaar. Jeg havde hos mig en smuk
Kongsbergsk Tællekniv af Rustmester Bronns Arbeide, med hvilken jeg
viste ham, at jeg kunde skjære Spaaner af en Nogel. Dette ’forun-
drede ham, og jeg tilbød mig, med den at skjære en Spaan af hans
Saracener Sabel, hvilket han antog for en Umulighed. Jeg vidste
imidlertid, at naar en Sabel skal taale et voldsomt Hug uden at sprin-
ge, og naar en Tællekuiv skal taale, at man med den vil klove et tykt
Stykke Træ ved at brækkc med den, eller slaae paa den med en Ham-
mer, ikke maa være af bart hærdet Staal, men at man paa Siderne
af den midterste Staalplade,— som danner Eggen, maae sveitse to Pla-
der af blodt Jern. Jeg tog derfor Sablen og anbragte Knivseggen
paa Kanten af Sablens brede Ryg, og asskar en gandske kjendelig
Spaan. Dette forbausede ham høiligen. Imidlertid anbragte jeg
«·) Ved nøiagtige geometriskeMaalinger er det i Aaret1837 fundet, at Over-
fladen af det,Kaspiske Hav ligger 832,·3 Engelske eller 8174 Norske Fod
under Overfladen af det Assovske Hav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
