Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Personlighetens spaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Personlighetens spaltning 84
Den virker formidlende og utjevnende mellem dem i
analogi med den organiserende proces, hvorved de
forskjellige dele av en organisme avpasses efter hverandre.
Dersom en ny impuls begynder at gjøre sig gjældende,
søker intelligensen at tilveiebringe et kompromis mellem
. den og de øvrige karakterimpulser.
Naar vi har dette klart for os, vil vi bedre forstaa
visse træk ved drømmebevisstheten, som skyldes den
omstendighet, at den sammenlignende intelligens og den
dermed følgende besindighet, overveielse og
selvbeherskelse fuldstændig er lammet. De tøiler som i vaaken
tilstand leder forestillingsforløpet, er borte, og tilskyndelser
som holdes nede av den vaakne opmerksomhet og vilje,
faar frit spillerum. Bevisstheten staar som avmægtig
tilskuer. Den formaar ikke at hæve sig over dem til
kritisk sammenligning og selvbesindelse. En følge herav
er drømmeoplevelsernes ulogiske, usammenhængende
beskaffenhet. De forsætlige maal hvormed vi regulerer vort
vaakne liv, er forsvundet, og de tilfældigste associationer
faar gjøre sig gjældende. Hermed mener jeg selvfølgelig
ikke at drømmelivet utfolder sig fuldstændig frit og
uav-hængig av organiske irritationer. Men selv om alle
drømme kunde føres tilbake til bestemte organiske
irritationer, saa er dog disse for drømmefantasien som oftest
bare en foranledigende utløsende spore.
Med selvbesindelsen forsvinder tillike den forstillelse
som man gjennomfører i det konventionelle samliv
menneskene imellem, og de driftsimpulser som behersker de
lavere lag i sjælslivet, træder usminket frem. «Drømmen
kaster et frygtelig lys ind i vor sjæls tillukkede celler,»
skriver Jean Paul, «og i dens natlige belysning ser vi,
hvorledes alle slags vilde dyr i vor natur, som den vaakne
fornuft holder i lænker, streifer frit omkring.» Vi trodde
at vi ved haard selvtugt og ubønhørlig undertrykkelse
av lavere impulser hadde arbeidet os op til en ædel og
uselvisk menneskelighets høider, men maa nu opleve at
vi i drømme ikke er andet end en bold for disse
impulser, og at længst undertrykte ønsker henriver os til hand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
