Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Personlighetens spaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Personlighetens spaltning
91
tænkning optræder ofte i forening. Endog den
almindelige normale tænkning er — efter hvad
eksperimentalpsykologiske undersøkelser har vist — som regel ikke ren
tænkning. Den er ledsaget av indre tale — d. v. s.
sanselige ordforestillinger — i mere eller mindre grad. Kun
spiller disse ordforestillinger en forsvindende rolle i
forhold til selve tankernes meningsindhold. Men ved
tvangstænkningen blir denne indre tale særlig tydelig, saa
tydelig at man tror at høre den. Forholdet blir da det
omvendte av det som hersker under den normale
tænkning. Under den normale tænkning føler vi os selv
aktive, og gaar derfor saa op i vor søken efter et bestemt
meningsindhold eller resultat, at vi slet ikke merker at
vor tænkning til en viss grad er ledsaget av indre tale.
Men under tvangstænkningen forholder man sig passiv
eller kanske rettere aktivt motstræbende, og det er
antagelig som følge herav at de til tankerne knyttede
sanselige ordforestillinger træder skarpere frem. Man tror at
høre tankerne uttalt, og opfatter kanske ordene før man
opfatter meningen, likesom naar man lytter til en anden
persons tale. Herfra er der naturligvis ikke langt til den
tro, at de ord og tanker som saaledes paatvinger sig
bevisstheten, skyldes en anden person end en selv, og
dermed foreligger da en form av det fænomen som man
kalder spaltning av jeget.
Man kan ikke blot tale om tvangsforestillinger eller
tvangstænkning, men ogsaa om tvangsfølelser eller
tvangs-impulser. Den hyppigste tvangsfølelse synes at være
grundløs angst, som man ikke kan bli kvit, f. eks.
plads-angst. Man gripes av en uforklarlig uro, som man ikke
kan faa bugt med, og kan da bli tilbøielig til at utlede
den av en utenforstaaende oversanselig aarsak. Eller
man føler sig mot sin vilje drevet til visse handlinger,
hvad der ogsaa frister til at søke en aarsak utenfor sig
selv. I middelalderen blev jo slike psykiske
tvangspro-cesser tolket som indskydelser fra djævelen. De som led
under dem, ansaa sig ikke for syke, men trodde de var
en følge av deres egen syndeskyld. Det dreier sig alt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
