Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen som transcendent væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sjælen som transcendentalt jeg
183
at han begaar samme feil som Kant, idet han identificerer
bevisstheten med jeget og avsondrer dette fra den
egentlige transcendente sjæl. Derved mister igrunden sjælen
sin sjælelighet. Ti dens sjælelighet skulde jo aabenbare
sig deri at den har sjælelige oplevelser; men det som
«har» de sjælelige oplevelser, er ifølge Lipps ikke det
transcendente jeg, men bevissthets-jeget. Paa den anden
side mister de sjælelige oplevelser og bevissthets-jeget
sin virkelighet. Ti de knyttes til en i sig selv ubekjendt
og uerkjendelig realitet og blir derved bare fænomener
eller et uvirkelig skin paa denne realitets overflate. Naar
vi betragter det empiriske jeg eller bevissthets-jeget som
realsubjekt for vore sjælelige oplevelser, saa tilfredsstiller
vi allerede ved dette begrep det erkjendelsesbehov som
vi ellers pleier at tilfredsstille ved begrepet sjæl. Det er
derfor ubegripelig hvorfor vi bak dette jeg skal søke
efter en endnu høiere eller dypere sjælelig realitet.
I bevissthetsoplevelsen ligger, som vi har set, en
transcenderende opfatning av jeget som selve livsnerven i
oplevelsen. Men det jeg hvortil denne
bevissthetsop-levelse henviser, er ikke to. Det er kun ett. Derfor finder
heller aldrig noget menneske i sig selv to jeger, et
empirisk og et transcendent, men bare ett jeg. Vi har
forhaabentlig — specielt under vor kritik av Kant — gjort
det indlysende at dette jeg — hvormed vi betegner vor
sjæl — hverken er helt empirisk eller helt transcendent.
Det er ikke helt empirisk, fordi det ikke gaar fuldstændig
op i summen av de bevisste oplevelser, men altid skjelner
mellem disse og sig selv som deres substantielle grund. Og
det er paa den anden side heller ikke helt transcendent,
fordi de bevisste oplevelser selv omfattes av dette jeg, selv
horer med til den virkelige sjæl, og saaledes ikke kan
betragtes som uvirkelige fænomener paa sjælens overflate.
Overfor Lipps maa vi atter fremhæve den vigtige
omstændighet at vi alle i kraft av bevissthetsforholdet
maa henføre vore oplevelser til samme jeg, men at vi
aldrig kan betragte dette jeg som akcidens eller
bestemmelse ved et endnu høiere jeg. Dette sidste er imidlertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
