Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
frugter, Roer, Klover- og Gresarterne tåge tiltakke
med en ringere Grad Varme.
I kolde Climater velger man helst saadanne Vexter,
som modnes tidligt. Vinterseden saaes tidligt, allerede
i Juli og August; Sommeseden stldigt, i Mai og Juni.
Under et fugtigt Climat dyrkes med Held Hvede,
Havre, Kartoster, Roer, Lim, Klover- og alle Gres
arter; under et tort lykkes Rug, Vaarbyg, Erter og
ofte den under, ethvert Climat usikkre Boghvede.
I Egne, som ere udsatte for sterke Storme, velger
man helst lavtvoxende og mindre bladrige Vexter.
Hensyn til andre physiske Omstendighe
der. Disse ere fornemmelig: Jordsmonnets Underlag,
dets Skraaning eller Helding, Vending og Omgivelser,
hvorom i forste Afdeling allerede er handlet udforligt.
Hensyn til Gjodning. I ethvert nogenlunde
stort lordbrug, der ikke har Overstodighed af naturli
ge Enge, som ikke er begavet med uudtommelig Frugt
barhed, og som heller ikke kan forskaffe sig Gjodning
andenstedsfra, bliver Valget af de saakaldte Handels
vexter stedse stadeligt; fordi disse, nåar de ikke sorte
res eller forbruges i Huusholdningen, gjengive Jorden
Lidet eller Intet. Herhen hore: Liin, Hamp, Tobak,
Rodvexter og Kaal. Den Bearbeidning, som nogle af
disse Vexter fordre, tjener vel til at forhoie Jords
monnets Kraft eller at befordre dets Beqvemhed til
Frugtbarhed; men derved erstattes ingenlunde dets
Udterelse, der endog ved hiin Bearbeidning saameget
mere paastyndes.
Hensyn til Arbeide. Hvor arbeidende Hen
der fattes, nodes man at indstrenke Dyrkningen af
saadanne Vexter, som fordre meer end sedvanligt Ar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
