Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
man saae Hveden noget tyndere end ellers, paa det at
Seden, udbredende sine Rodder, kan erholde et stadi
gere Rodfeste. Den voxer da mindre i Halm, men
faaer storre Ax og giver grovere Korn.
§ 348.
S e d e t i d. Slutningen af Juli eller Begyndelsen
af August Maaned turde vel vere den passende Tid i
det Nordenfjeldske, ligesom. Slutningen af August er
den rette Sedetid i Landets sydlige Egne. Man kan
ellers ved fornoden Dpmerksomhed forskaffe sig den
rette Kundstnb herom, nanr man veed, at Hvede- og
Rugsedplnnter, der for Vinter have 4 til 6 Blade
forudsat at de staae i et til dem passende Jordsmon^
ere sterke nok for at udholde det haardeste Veir og de
strengeste Vintre. Sterk og langvarig Barfrost er
Hvedens verste Fiende. Den brune Hvede modstaaer
den dog temmelig lenge, den gule ikke saa lenge, og
den hvide taaler den allermindst. Ogsaa herimod hjel
per tidlig Saaening meget.
§349.
Sedens Nedbringelse. Hveden elsker en svag
Bedekning, og det skulde vere nok at nedbringe den
til een Tommes Dybde, nåar man ikke, for at fore
komme Beskadigelse af Storme, som vilde kaste Seden
overende, og af Frost, som vilde heve Rodderne ud
af Jorden, saae sig nodt til at nedbringe den i 2 til
3 Tommers Dybde, og under de ugunstigste Omsten
digheder endog derover.
§ 350.
Sedens Pleie. Saavel om Hosten som om
Vinteren maa Landmnnden have et vaagent Oie med
sit Hvedeland. Hvor Vand bliver staaende i Teig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
