- Project Runeberg -  Sønderjylland. Halvhundrede Billeder /
19

(1892) [MARC] Author: Johan Ottosen, Max Kleinsorg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

By. De faa tyske Familjer her fandtes, gav ogsaa i Trediverne Tonen an; det
syntes, som om Borgerne vilde følge Embedsmændene over i den tyske Lejr. Det
var to ganske jævne Borgere, der i Samraad med Flor brød Isen og vedkendte sig
deres Danskhed. Dannevirke s Grundlæggere, en lille Købmand og en
Bogbinder-svend, Koch og Nissen, fortjener at mindes af enhver, der gæster Byen. Da Isen var
brudt, fik flere Øjnene op, først og fremmest Byens frisindede Stændermand Hjort
Lorenzen. Men en Del af Borgerne vedblev at hælde til den tyske Side, og saaledes
er det endnu. Af disse Borgere og Arbejdere, som kun taler Dansk, gives der ved
Rigsdagsvalgene flere Hundrede tyske Stemmer. Og om end det skyldes Valgtryk og
Embedsmænd, at Tysken for Tiden endog har Flertal i Byen, saa bliver der dog et ikke
helt ringe Mindretal tilbage af danske Mænd, som virkelig er tysksindede. Det er den
sørgelige Følge af de nordslesvigske Købstæders Traditioner. Fra Reformationen har
Regeringen mere og mere behandlet dem, som om de vare tyske, efterhaanden givet
dem tyske Kirker og tyske Skoler; desværre er det ikke at undres over, at en Del af
Borgerne er endte med at tro, at de var, hvad man udgav dem for. Men — trods
Huller i Rækkerne er Hovedstammen af Hadersleverne tro mod deres Nation.

Haderlevs Fruekirke var under Reformationen Udgangspunktet for den lutherske
Læres Indførelse i Nordslesvig og delvis ogsaa i Kongeriget, den Gang da Hertug
Kristian — Kristian ? — holdt Hof her. Kirken selv er vel et Besøg værd. Jeg
saa den en Markedsdag. Det var brændende Solhede; Torvet var fuldt af
købslaa-ende Folk og skrigende Lirekasser; gennem Restaurationernes aabne Vinduer hørtes
hamborgske Sangerinders Hyl. Luften var fuld af Sveddunst. Lige fra Markedslarmen
traadte jeg ind i Kirken. Det hvide, kølige, majestætisk høje Rum var fyldt med
Stilhed og Fred, en velgørende Modsætning til det, jeg havde forladt. Det er selve
Rummet, som er det skønne ved Fruekirke; af gamle Mindetavler og Kunstværker
findes der vist intet, som kan gøre Krav paa almindelig Interesse. I Koret var
ophængt en Række smaa Tavler til Minde om døde fra senere Tid. Jeg lagde Mærke
til, at jo yngre Tavlerne var, des hyppigere var Indskriften dansk.

Haderslevs Omegn har en ægte dansk Befolkning, afset fra ganske enkelte
Landsbyer, hvor Hjemmetyskerne er Herrer. Folket herude er vistnok noget lettere og
hurtigere i sin Tankegang, mere sangvinsk og fantasirigt end Vesterboerne; men det
fælles jyske Præg af Trofasthed og svedent Lune genkender man let. Her hørte
Laurids Skiiu hjemme, han der havde den østjyske Bondes Begavelse i alle Retninger
i fuldt Maal: Veltalenhed og Klogskab, Snarraadighed, Mod og Humor. Alle kender
hans første Ungdoms Bedrifter: Talen paa Skamlingsbanke og hans Frimodighed mod
Kristian 8.; færre kender det Afsnit af hans Liv, da hans Dygtighed stod højest. Det
var i Tiden mellem Krigene, da han i Stændersalen i Flensborg var Danskernes altid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 03:09:16 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/sjylland/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free