Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Jordugler (Knoporme) {Agrotis).
Af disse findes der flere Arter, der baade i Udseende
og Levemaade stemmer temmelig noje overens, og som
derfor her vil blive behandlede under Et. De vigtigste af
disse Arter er: Vintersæduglen (A. segetum Tr.), Ypsilonuglen
{A. exclamationis L.) og Hredeuglen *) (A. Tritici L.).
Jordugler kaldes disse Sommerfugle, fordi deres Larver
udelukkende, i hvert Tilfælde om Dagen, arbejder under
Jorden: ogsaa i Henseende til deres Udseende kan denne
Benævnelse være passende, da de er jordfarvede. De
ud-voxede Larver kan blive indtil 50 Mm. lange og er
valseformede. Farven er graalig med kun lidet
iøjnefaldende Tegning. Smaa mørkere, glinsende Hornskjæl,
hvert med et Borstehaar, er fordelte regelmæssig paa
Leddene, saaledes at de paa Kvggen danner 4
Længderækker og paa Siden 2, idet én Række ligger over de sorte
Aandehuller, én under dem. Over Fødderne og paa Bugen
findes ogsaa flere Rækker, der dog kun ved Glans ikke
ved Farve adskiller sig fra Bunden. Karakteristisk for
Larverne er den Maade, hvorpaa de ruller sig sammen,
nemlig som en Spiral med Hovedet i Centrum.
Sommerfuglene adskiller sig fra alle andre Ugler ved, at de under
Hvilen ikke holder Vingerne tagstillede men derimod lodret
ligesom Dagsværmerne. Forvingerne er askegraa eller
brunlige; Bagvingerne hos Hannerne snehvide, hos Hunnerne
brunliggraa.
Sommerfuglene kan træffes hele Sommeren igjennem
fra Maj til ind i September, dog mest i Juni—Juli. De
flyver om Aftenen. Æglægningstiden retter sig efter
Flyvetiden (dog lægges de fleste Æg i August), hvorfor Larver
*) Hvedeuglen kan ogsaa lægge sine Æg i Axene af Kornsorterne;
dens Larve lever da paa samme Maade som Kvikuglens. Dette
opdagede Linné allerede 1750. 1 1777 optraadte den i saa stor
Mængde i Sverrig, at der i nogle Rugax kunde lindes 2—3 Larver.
Under Aflæsningen dryssede Larverne i Massevis al’ paa Gulvet.
Flere Steder i Østri»- er disse Larver bemærkede i Hvedeax.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
