Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
til Mormonerne, tænkt paa at fremkomme med Udkast til
Lov om Ikke-Christnc.
De her i Landet værende dissenterende Samfund ere
for Tiden: den romersk-katholske Menighed, den saa
kaldte Frimenighed, Methodisternes, Baptisternes og Kvæ
kernes Samfund. En liden engelsk (episkopal) Menighed
med sin Præst flndes i Christiania og holder sin Tjeneste
i Latinskolens Festivitetslokale; ellers gives der ingen re
formerte Menigheder her i Landet.
Hvad den roniersk-katholske Menighed angaaer, da
har den sit Hovedsæde i Christiania, hvor den, efter i flere
Aar at have holdt siv Gudsijeneste i privat Huus, nu har
faaet en meget smuk Kirke, St. Olafs-Kirken kaldet efter
denne Norges gamle Skytshelgen. Antallet af Katholiker
i Norge kan med et rundt Tal auslaaes til 150, af hvilke
100 her i Byen. En Afdeling af Meuigheden flndes i Tromsøe
og Alten, hvor et saakaldet Kollegium er opreitet, saa og
i Bergens By. Ligesom den romerske Menighed hidtil kun
har vundet faa Proselyter her i Landet (de flesle af dens
Lemmer ere Katholiker fra UdJandet), saaledes synes den
ikke heller at kunne have stort Haab i denne Henseende
for Fremtiden, i al Fald ikke for den nærmeste. Det er
ikke i den Retning, Bevægelsens Strøm gaacr.
Frimenigkeden, stiftet 1856, under Navn af den frie
apostoliske Menighed, af ovenfor nævnte, forhenværende
Sognepræst i Skien, ti. lammers, hvilede af Begyndelsen
paa et baptistisk Princip og foranledigede derved blandt
andet en Strid om Barnedaaben, til hvis Forsvar flere
Skrifter udkom, men over hvilken megen UklarhedVremde
les hos Mange hviler. Som det især var Mangel paa Kir
ketugt i Statskirken, der havde foranlediget Lammers’s
Udtrædelse, saaledes blev uatnrligviis saadan Tugt et af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
