Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
saa vendte Man sig imqd al Christendom, fordi Man kjendte
den ikke anderledes.
Vil vi see den døde Orthodoxisme paa Cliristi Tid, da
staae de "Skriftkloge" med alle deres Lærdomme og Skrift
fortolkninger for os, — saa langt ere de komne fra Bar
netroen, at de liaanede dem, som slog en Streg over alt
dette og lioldt sig til Herren: "Mon Nogen af de Skrift
kloge eller Pharisæerne have troet paa Ham? men
denne Hob, som ikké kjender til Loven, er forbandet."
Have vi ikke Sidestykker, baade fra ældre og nyere Tid,
til dette Standpunkt? Man har forkjettret den levende Tro,
fordi den kjendte ikke og kunde ikke kjende eller tilegne
sig som Troessag de 1000 Læresætninger, men ydmygt holdt
sig til Herren. Og ville "vi see et livagtigt Billede af Pie
tisten i en af Herrens Lignelser, da staaer den ældste Sen
for os, der, da ßioderen kom tilbage, ikke vilde gaae ind
til (ilæde; men "knurrede" da han hørte Dandsen og Mn
sikkcn i Huset. Han kom fra Tjenergjerningens Slid og
Slæb paa Marken odenfor — saaledes er Pietisten mest
hjemme i Edenværkerne — han kjendte saa lidt til Barne
forholdet til Faderen, at han bebreider denne sin glædeløse
Tilværelse under Trældommen derhjemme, skjøndt, som
Faderen siger, "Alt er hans," naar han vilde bruge sin
Barneret. Thi det er Sagen: Man vil ikke være glade Bern,
men suurmulende Trælle, og man lader den glade Christen
dom høre ilde, fordi den er "lystig," skjøndt det dog nok
er alvorligst med den Christendom, som trænger fra den
sure flverflade ind i Guds Børns Glæde, som ligger indcrst.
Til Slutning vil jeg bemærke, at Luther, som man
jævnlig baade fra den ene og anden Side beraaber sig paa,
naar det falder beqvemt, er allerlængst borte fra disse
Skjævheder. Det er bekjendt, at, naar han ret skulde føle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
