Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forelæsninger
være eet; dets. er: des, som tro paa ham,
formedelst Apostlenes Ord, saavelsom Apost-
lene selv, paa det de maa alle være eet,
ligesom Du, Fader, er i mig, og jeg iDig,
at de ogsaa kan være eet i os.
13. Hvilket Sprog kan være simplere
end dette? Frelseren havde vistnok tilHen-
sigt at blive forstaaet af sine Disciple, og
han talte saaledes, at de klmde forstaae
ham; thi han erklærer for sin Fader, i et
ikke let misforstaaet Sprog, at han vilde
hans Disciple-, ja dem alle, stalde ocrre li-
gesom han selv og Faderen; thi ligesom han
og Faderen var eet, saa knnde de og vorde
eet med dem. Og hvad der er sagt i det
22. Vers, er beregnet paa at stadfæste denne
Tro endnn kraftigere. om der behøves no-
get for at stadfæste den. Han siger: »Og
jeg har givet dem den Herlighed, som Dit
har givet mig; paa det de kan vorde eet,
ligesom vi er eet. Det vil sige saameget
som, at medmindre de har den Herlighed,
som Faderen har givet ham, de klnlde ikke
vorde eet med dem; thi han siger, han har
givet dem den Herlighed, som Faderen har
givet ham, paa det de maatte vorde eet-; el-
ler, med andre Ord, at gjøre dem til eet.
· l4. Dette er tilstrækkelig Underret-
ning om dette Snbjekt, og viser paa det
tvdeligste, at Frelseren ønskede at hans Di-
sciple skulde forstaae, at de skulde vorde deel-
agtige med ham i alle Ting, ikke engang
hans Herlighed undtagen.
15. Det er neppe nødvendigt her at
observere hvad oi tidligere har anmærket,
at den Herlighed, som Faderen og Søn-
nen har, er- paa Grund af at de er retfær-
dige og helligchesenerz og at om de mang»
lede een af de Egenskaber eller Fuldkom-
menheder som de har, de knnde aldrig nvde
den Herlighed, som de har; thi det fordrer
dem til at være netop hvad de er, forat ,"
knnne nyde dem; men om Frelseren giver »
denne Herlighed til nogen andre, maa ban ·
over Troen. 95
gjøre det paa den samme Maade der er
fremstillet i hans Bøn til hans Fader —
ved at gjøre dem eet med ham, ligesom han
og Faderen er eet. Ved at gjøre saaledes,
vilde han give dem den Herlighed Faderen
har givet ham; og naar hans Disciple er
gjorte til eet med Faderen og Sønnen, li-
gesom Faderen og Sønnen er eet, hvo kan
da ikke see Rigtigheden af Frelserens Ord.
—- ,,De Gjerninger som jeg gjor, skal de
gjorez og større Ting end disse skal de gjøre,
thi jeg gaaer til min Fader.«
16. Disse Frelserens Lærdomnie viser
os paa det klareste hvad Saliggjorelsen«er,
og hvad han tilvød den menneskelige Slægt,
der han tilbød dem at frelse dem — at
han tilbod dem at gjøre dem ham selv lige,
og han var liig·Faderen, det store Mon-
ster for alle salige Væsener; og for nogen
Deel af Menneskeslægten at blive dem liig,
er at saliggjoresz og at gjøres dem ulige,
er at fordærvesz og paa dette Heengsel
dreier sig Salighedens Dør-.
«17. Hvem kan da ikke see, at Salig-
gjørelsen er Troens Virkning ? thi, som Vi
iforveien har-bemærket, alle de himmelske
Væsener arbeide efter deimeGrilndscetningz
og det er formedelst deres Dvgtighed til at
gjøre dette at de er salige; thi intet nden
dette knnde frelse dem. Oq dette er den
Lektie, som Himlens Gud, ved alle sine hel-
lige Propheters Mund, har stræbt at lære
Verden. Hvorfor er det os sagt, at liden
Tro er det nmnligt at beh.ige Gud-, og at
Saliggjorelsen kommer af Troen, forat den
knnde vorde formedelst Naade, i det Øie-
med at Forjættelse-11 knnde være sikker for
hele Cfterslægten. Rom. 4. 16: Og ath-
rael, som fnlgte Retfærdigheds Lov, kom
ikke til Retfærdigheds Lov. Hvorfor? fordi
de ikke søgte den ved Troen, men ved Lo-
vens Gjerningen thi de stødte an paa An-
støds-Stenen. Rom. 9. 31, 32.
" (Fortscettes.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
