Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
En Advarsel imod de falske Propheter.
detfor at Præstedømmet afgjorde Stri-j omringet baade af Livvagt, Tjenere og
dighederne i Menighederue, fik mail nu
Lovkyndige, Iurister og Proenreurerz
istedetfor at den Helligaands Gaver og
Velsignelser var iblandt de Første-Dages
Hellige« saa blev man un velsignet med
menneskelig Viisdom og Videnskaber, i
mange forskjellige Grene; istedetfor at
Evangeliet blev udbredt ved Apostler og
Disciple i den apostoliske Tidsalder,· saa
blev den pavelige Lærdomleu udbredt af
Keisere, Konger, Biskopper, Riddere,
Mænd, Qvinder og Børn, og Sværdet
og Laudsen var som oftest de Midler, de
betjente sig af for at paanøde Folkene
deres Velsignelse; istedetfor at Evange-
liet virkede Harmoni, Kjærlighed og Op-
offrelse, saa virkede de djævelske Lær-
donnne de modsatte Ting; istedetfor at
den evangeliste Sandhed opfordrede de
Hellige til at vogte sig for de7 falske Pro-
pheter, der komme i Faareklæder, saa
opfordres Menneskene i vore Dage tilat
vogte sig for de sande Propheter, der
komme til det med Evangeliet og Advar-
selens Rostz og til Slutning, Refnltatet»
paa denne Omvæltning er: en forfænge-
lig Gudsdyrkelse er traadt jistedetfor en
fornuftig.
Christendommen beseirede Verden og
blev Stats-Religion, hvor den trængte
sig frem. Den omorganiserede Staterne
og Folkene, ligefra Keiseren paa Thro-
nen og ned til den Ringeste afhans Tje-
nere; Hofstat, Pragt, Forfængelighed-
Nang og·Titler, viste snart, atden gamle
Lighed der characteriserer Fortiden, blev
banlyst- og Hosserne medførte for Bor-
gerne store Skattepaalæg, der aldrig for-
mindskedes, men mere forøgedes. Keiser
Constantin den Store, var den første der
gjorde Christendommen til Statsreligion
i vanerriget, 324, og han indrettede Alt
paa nye Maader-, en ny Tidsregning blev
indført, og hans egen Person fandt man
Stormænd. Endskjøndt han adopterede
Christendommen, i sit store vidtudstrakte
Rige, bortgav Cmbeder og Titler til
dem, der hyklede ligesom han selv; gjorde
Bistopper og Lærere til Herrer, og gav
dem store Judkomster, der stedse forøge-
des; opmuntrede alle daværende Ratio-
ner under hans Herredømme, til ak an-
tage den christelige Tro; sammeukaldt en
stor Kirkeforsamling i Nicea, hvor han
selv præsiderede, skjøndt 318 Bistopper
var tilstede, og hvor det over hele Jor-
Z(den bekjendte Barn, (den niceiskeTroes-
’bekjendelse) udkom; indskrænkede den jø-
diske og hedeuske Gudstjeneste ved Love,
saa mærkeligt nok, lod han sig dog selv
først døbe kort før sin Død, 337. Saa-
ledes som Christendommen var organiseret
iRomerriget, saaledes gik den seirende
frem over Jorden, og dersom Prædiken
ikke kunde overtale Natiouerne til attroe,
betjente lnan sig af bedragelige Kunster,
og dersom dette ikke hjalp, saa saae den
Tids Missionaerer sig nødt til, ved Kors-
tog og Sværd, at tvinge Nationerue der-
·» til, og Erfaringen lærte snart de Christ-
jne, at det sidste Middel virkede bedst.
«Men hvad· Frugter skulde en Lærdom
bringe Nationerne, somi næsten hvert
Land paa Jorden, blev indført ved et
Magtsprog? Historien og vor nuvaereude
Tid vil besvare Spørgsmaalet.
Christendommen, der var blevet aller-
kjendt af Staterne, skulde endnu gjen-
nemgaae en mere glimrende Triumph.
Constantin, havde ladet opbygge prægtige
Kirker, til hvilke han tillagde meget Jor-
degods, og dette Exempel blev efterfulgt,
af mange Mennesker af anseelig Stand,
saa at Kirkerne kunde smykkes paa det
prægtigste, tilligemed Kirkens Biskopper
og Prælater, der ved samme Leilighed,
hævde-de deres Anseelse, og efterabede
den versligeMagt, og med rastlvs Virk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
