Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Tale af Præsident Brigham Yonng.
ethvert andet Folk, og især de Christne.
De anseer sig selv at være helligere, ret-
færdigere, oprigtigere, cerligerez i Besid-
delse af mere Oplysning; de betragter sig
selv som bedre opdragnez bedre i enhver
Henseende, i alle deres borgerlige og reli-
giøse Skikke, end nogen anden Nation
Under Himlen.
Sæt at J dernæst besøger Spanien,
der vil J finde Moderen, Bedstemoderen,
og Dldeinoderseii til alle de christelige
Troesbekjendelser paa Jordens Kreds ——
endskjøndt disse er blot« en ringe Deel
af Menneskeslægten, i Sammenligning
med alle Jiidvaanerne paa Jorden. Jeg
troer ikke en Tolvtedeel eller Sertende-
deel af Jordens Jndvaanere troer- paa
Jesns Christus — og sandsynligviis ikke
een Trediotedeel af dem. ’
Tag«nyniodens Christendoins Moder;
gaa til Jtalien —— til Rom, hendes«Re-
gjerings-Sæde, og vi finde at de ogsaa
betragter sig selv ·soni det bedste Folk i
Verden —— de nærmeste til Herren og
Rettens Sti — og det mere end noget
andet Folk paa Jordens Kreds.
Besøg dernæst den første Protestanter-
Kirke der blev organiseret, og d·e anseer
sig selv nærmere rigtige «end deres Moder
eller nogen af«deres Søstre. " J kan saa-
ledes følge den ned til den sidste Refor-
mator paa Jorden; og da træde tilbage
til dem vi kalde hedenskez til alle der
nogensinde levede, fra detSted hvor Noa
landsatte sin- Ark, til Opbyggelsen af
Babels Tgarnz og i «deres Adspredelse,
lægge Mærke til deres Fodspor til Plan-
dene og Fastlandene Under hele Himlene,
og I kan dog ikke sinde«et Folk der ikke»
tkvcl«- at de ere nærmest-rigtige i deresk
Religion — mere rigtige end deres Na-
boer, —— og har den bedste borgerlige
Regjeringsform.
Sæt atJ kalder paa dette vort Lands
oprindelige Jndvaanere —— disse vilde
i
l
179
Jndianerez vi kalder dem Barbarerz vi
kalder dem Hedninger. Skiller Eder ved
eders Fordomme; lad dem være ganske
forglenit, tilligemed al eders Opdragelse
og forrige Meninger, eders religiøse Lære-
seetninger, etc., og lad eders Sind være
i aabent Syn foran den Almægtige,
seende Tingene«som de er, —— og J vil
finde, at hiint selvsamme Folk veed lige-
saameget om Herren, som noget andet;
ligesom den øvrige Menneskeslægt, have
de en Række af Jdeer og Skikke, der er
deres Opdragelse særegen.
Jeg indrømmer alt dette; og jeg ind-
rømnier det paa Grund af min egen
Kundskab, som jeg har-angaaende Jordens
Jndvaanerez dette veed ogsaa Enhver,
som er bekjendt med de forskjellige Landes
forskjellige Sædvaner og Religioner.
Lad mig gaae over til England, og
føre mine nvengelste Meninger og Manes
rer med mig, og see om jeg ikke vil blive
til Latter. Lad en Engelftniand gaa over
til Skotland, og tale og handle efter en-
gelsk Maade; det vil afvige saavidt, at
man vil lee ad ham. Lad en Skotte
eller en Engelskmand gaa til -Jrland, og
det vil være ligedan. Denne Forskjel
paa Følelse, Dømmekraft og Sædvane
existerer i hine Lande der er saa nær
hinanden. Dersom J gaaer til Frank-
rig, J vil sinde at de træder Englands
Skikke og Manerer nnder Fødder, som
noget der ikke er værdt at lægge Mærke
til. Skiildngaae saaledes fra eet Folk
til et andet, heelt igjennem alle Nationer,
J vilde finde at de afviger i deres religiøse
og nationale Skikke; overeensstemmende
med Moderens og Pi·æsteiis·Lærdomme.
Paa denne Maade er det at Menneste-
slægtens Samvittighed er dannes —
ved den Opdragelse de ni)der. I
veed at dette er sandt, af eders egen Er-
faring.
DetJ eengang betragtede, maaskee,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
