Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Tale.
da jeg havde Viisdom, Styrke, og Dygtig-
hed nok til at holde en Evangelieprædikeuz
at begynde den, og ende den; fremsætte
for Folket Saliggjorelsens 5plan til-
strækkelig fuld, forat de derved kunde
frelses. Men det gives blot i Stykke-
viis, en Smule her og eu Smule der,
ved det svage Menneske.
Den Gjenstand der er for os idag,·
er i den store Distnrs. For at forstaa
de første Grundsætninger af Evangeliet,
— rigtigen at forstaa dem, maa et Men- »
ueste have den Viisdom der kommer
ovenfraz han maa være oplyst af den
Hellig-Aaud; hans Forstands Oine maa
være aabne; han maa selv ttyde Salig-
gjørelsens Velsignelser for at kunne med-
dele den til Andre.
J er særdeles velsignet i aandelig
Henseende, ligesom J er i timelig Hen-
seende. Vi belæres og føier til deu
Kundskab vi allerede har erholdt. Vi
haver en Kundskab, for Exempel, om det
engelske Sprogs Grnndreglerz dersom vi
vedbliver i vore Stadier, i vore Anstræn-
geljer for at erhverve Kundskab, vi er-
holder da mere Knudskabz og om vi
endnu vedbliver at være udholdende, føier
vi endnu mere til det vi har lært, indtil
vi er fuldkomne Mestere af Sproget.
Atter med Hensyn til Mechanisme,
i en vis Betydning, der vil den samme
Grundsætning holde god. Det tilkommer
os at lære de Kunster og Videnskaber,
som de Lærde iblandt Nationerne for-
staaer; det tilkommer os at blive klassi-
ske Skoledisciple; at begynde med Grund-
vrinciverne af al Knudskabz at tndtrcede
i Fuldkommelsens Akademier, kunde vi
sige. Vi kunde gjerne studere, og føie
Kundstab til Kundskab, fra den Tid vi er
bleven istand til at kjende noget, indtil
vi gaaer ned i Graven, om vi havde
snude Legemer, som ikke hindrede Sin-
dets Virksomhed; et Menneskes Læretid
277
har ingen Ende. Dette ligner ganske
vor Stilling angaaende himmelske Ting.
Menneskeslægtens Cavacitet til at opnaae
Kundstab i Geometri og de skjønne Knu-
ster, er meget stor; alle Nationer og
Folk forstaaer mere eller mindre af den
Kundskab, der hører tilKnnster og Viden-
skaber.
Men naar de forlader de Grundsæt-
ninger, der indbegribes i de Studiet-, det
naturlige Menneste lægger sig efter, og
paatager sig at gjøre Forklaring over
deres egne Personer-, deres eget Væsen,
og at forstaa Skabelsens Gavnlighed og
Viisdommen deri, og fremføre for sig selv,
eller for Andre, de Grundsætninger, der
hører til Fremtids-Knndstab, da er de i
Mørke; da er der et Slør over dem.
Det Dække, der er over Jordens Na-
tioner, har formørket deres Forstand, saa
at de er i tykt Mørke Dette lærer vor
Erfaring os, at naar nogen uinsvireret
Person eller Personer-, som foregiver at
triue hinsldes den organiserede Natur-,
hvilken er synlig for de naturlige Øine,
de er da ved eu Hemlighedz den skjulte
Hemlighed, Skabelsens dybe og uransage-
lige Hemmelighed.
Vi kan see det naturlige Menneske,
vi kan see vort Ansigt i Speilet, men
kan vi fortælle hvad Slags Personer vi
er? Kan vi nøie beskrive Hensigten med
denne Organisation — dette Legeme?
Kan vi give en omfattende Bestridelse
deraf? Kan vi maale den guddommelige
Viisdoms Dybhed og Øiemed med vor
Organisation, ellerNytten og Nødven-
digheden deraf? Det er en Hemlighed
for den Viseste, der er vaa Jorden. Vi
seer Liv og Virksomhed; dette er vi
Vidne til selv ——— vi er virksom, vi seer
at andre er virksom. Vi har Syn til
at see-, vore Oreu er organiserede til at
høre med, vore Hænder til at føle med,
og hele Systemet heelt igjennem, synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
