Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
« 358
Vigtigt havde tildraget sig, siden jeg kom
til at bo i Fader Johnsous Huus i Hi-
ram, jeg havde holdt Forsamlinger om
Søndagen og om Aftenerne og dobt en
Deel. Fader Johusons Søn, Olmsted
Johnson, kom hjem for at aflægge en
Visit, nnder hvilken jeg fortalte ham, at
dersom han ikke adlød Evangeliet vilde den
Aand, han var af- føre ham tilFordærvelse;
og da gik han bort; han vilde aldrig vende
tilbage at see sin Fader igjen. Han gik til de
sydlige Stater og Mericoz paa hans
Tilbagereise blev han syg og døde iVir-
ginia. Tilligemed Apostaten Booth var
SiinoiidsRiders«EliIohnson,EdivardJohn-
son og John Johnson denYugre fra»faldue.
Den 25deMarts foraarsagede de før
omtalte Tvillinger, som var bleven fvge
af Mesliuger i nogen Tid, os til at afbryde
vor Hvile, i Særdeleshed miu Hustrue.
Om Aftenen sagde jeg hende, at huu
gjorde bedreii at reise tilbage og hvile
nied eet af Børnene, og jeg vilde vaage
over det sygeste Barn. Om Natten sagde
hun mig, at jeg havde bedre af at lægge
mig ned paa Sengen, og jeg gjorde saa,
og blev kort efter vækket ved hendes
Skrig: M ord! Da fandt jeg mig at
blive ført ud af Døren i Hænderne af
omtrent et Dusiu Mennesker, af hvilke
nogle holdt mig iHaaret, og nogle holdt
i min Skjorte, Underbeenklæder og Lem-
mer« Foden afSengen var imod Døren
og gav kun Døren Plads nok til at
svinge. Min Hustrue hørte en sagte
Pikken paa Vinduerne, hvilket hun ikke
tog nogen Notice af (men som uomtviste-
ligt var bestemt for at undersøge om vi
alle sov) og kort efter sprængte Pebleu
Døren op og omringede Sengen for et
Øieblik, og, som jeg sagde, det første jeg
vidste as, var, at jeg blev ført ud af
Døren i en rasende Pøbels Hænder.
Jeg gjordeen fortvivlet Anstrængelse, da
ieg blev slæbt ud, for at srigjore mig,
Joseph Smiths Levnetsloh.
men sik kun eet Been fri, hvormed jeg
gav een Mand et Stød, og han faldt
paa Dørtrinet. Jeg blev skrar indesluttet
igjen; og de svore ved Gud, at de vilde
slaae mig ihjel, dersom jeg ikke vilde være
stille, hvilket beroligedemig. Da depas-
serede rundt om Huset med mig, kom den
Karl, som jeg sparkede, til mig og stødte
hans Haand i mit Ansigt ganske bedækket
med Blod, (thi ieg traf ham i Næsen)
og med en triumpherende Heste Latter
yttrede han: «ge, gee, Gud forbande
dig, jeg skal. gi’ dig.«
De grebe mig da ved Struben, og
holdt mig til. jeg mistede Veiret. Efter
at jeg kom til mig selv, da de passerede
med mig omtrent tredive Roder fra Hu-
set, saae jeg Ældste Rigdou udstrakt paa
Jorden, hvorhen de havde slæbt ham ved
Hælene. Jeg antog han var død.
Jeg begyndte at indlade mig med dem
og sagde, J vil have Barmhjertighed og
spare init Liv, haaber jeg; hvortil de
svarede: «Gud forbande dig, kald paa
din Gud om Hjælp, vi vil ikke vise dig
nogen Barmhjertighed; og Folkene be-
gyndte at vise dem i enhver Retning;
een, som kom sra Frugthaven, havde
et Bræt, og jeg forventede, at de vilde
slaae mig ihjel, og bære mig bort paa
Brættet. De dreiede saa til Høire, og
lgik omtrent tredive Roder videre, om-
trent tredstudstyve Roder fra Huset og
tredive fra hvor jeg saae Ældste Rigdom
ind paa Engen, hvor de standsede, og
Een sagde: «Simouds,Simonds(meneude,
formoder jeg, Simonds Rider) træk hans
Underbeenklæder op, han vil fryse.« En
Anden svarede: »vil J ikke nu slaae
ham ihjel, vil I ikke nu slaae
ham ihjel?« Da samlede en Gruppe af
5Poblen sig et lille Stykke Vei derfra, og
sagde: «Simouds, Simonds, kom her,«
og Simouds befalede dem, som havde fat
i mig, at holde mig fra at røre Jorden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
