Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Polygami.
Abraham var saa trofast til Herren, at
han svarede ikke sin eneste Søn, Forsæt-
telsens Barn, Arvingen til den største
Velsignelse, men frivilligen offrede ham
som et Slagtosser, hvilket var lige saa
stor en Prøve paa hans Følelser-, som
det vilde være for Christne un at have
mere end een Hnstrn. Dersom det havde
været Herrens Villie, at Abraham knii
sknlde have een Hnstrn, vilde han nøiagtig
have adlvdt den, om det og havde været
i Modsætning til den bestaaende Skik.
Men i Skriftstedet har seg netov anført,
at Herren ndtrykkeligt erklærede-, atHan
vidste, at Abraham vilde befale sine Børn
og sit Hnns at «b ev are Herrens
Veie-« Abraham maa altsaa have van-
dret vaa «Herreus Veie,« som mange
Hnstruers Husboud. Nu har vi ingen
Tvkkvdigbedz vi er uimodstaaelig dreven
til den Slutning, at istedetfor aiHerren
fandt Mishag i Abrahams Polvgami,
mødte det hos Ham det største Bifald-,
og Han sandt saa vel Behag deri, atHan
valgte Abraham til at velsigne Ratio-
uerne med dette Pkineivz thi Han vidste,
at han vilde lære sit Afkom det, som Is-
raels Børns efterfølgende Historie bevid-
ner. Ieg knnde sige, at det, at Abra-
ham havde flere Hustrner end een, ikke
alene behagede Herren, men var Hans
direkie Bestikkelse.
Dersom Herreu fandt mere Behag i
de nioderne Christne, som kun har een
Hnstrn, end Han fandt i Abraham, som
havde mange Hnstrner, hvorfor er detda,
at Herreu besøgte Abraham og hans
mange Hustruer og sendte siue Engle til
at besøge dem, og velsignede dem saa
overflødigen, da Han aldrig nedlod sig til
at aabenbare sig, eller sende sine Engle,
eller forsætte Velsignelser for de moderue
Christne? Thi Christne i vore Dage er-
klære, at Herren ikke har talet til Men-
uesket, eller sendt sine Engie til det i·
41
syttenhundrede Aar. Dersom Gud hadede
Polvgami og elskede Monogami (Ægte-
skab mellem en Mand og en Kone),
hvorfor vandrede og talte Han da med
den gamle Polyganiist, som en Mand ta-
ler med sin Ven, og nu vægrer sia ved
at aabenbare sig for den iuoderne Mono-
gamist? Skal vi antage, at Herrens og
Hans Engles Besøg og Forsættelserue
om de store Velsignelser fra Hans Haand «
er Tegn paa Misbilligelse, og Tilbage-
holdelsen af disse Ting for Tegn vaa
Bifald? Skulde vi troe, at Guds og
Hans Cngles Nærværelse og mnndtlige
Underviisuing og Velsignelse er Tegn paa
Mishag og Uantagelighedz og Fraværel-
sen af disse Ting Tegn vaa Behag og
Antagelighed? Vi kan ikke saaledes be-
drage os selv. Herrens og Hans Cugles
Samfund er det store Gode, for hvilken
Jesus døde; at bringe Menneskene til at
nyde det, er Frelsens store Ende, Maa-
let for enhver retfærdig Mands Ærgjer-
righed, som har levet siden Verdens
Grundvold. Ingen Monogamist siden
Abrahams Dage aunannnede nogensinde
saadanne betegnende Velsignelser af Her-
rens Haand, og saadanne uvaatvivlelige
Kjendetegn vaa guddommelig Gunst, som
den gamle Poingainist annaiumede« Og
dersom Pologamisten nød mere af den
guddommelige Nærværelse og Gunst end
Monogamisten nyder-, maa den Førstes
Løbebaue og Vandel have været mere i
Overeensstemmelse med Herrens Villie
eud den Sidstes Løbebane og Vandel er.
Vi kan ikke slutte andet.
Jacob, Abrahams Søuuesøn, var en
Polvgamist, og var meget begunstiget af
Herren. Hans Fader Isaak velsignede
ham i Herrens Navn med Abrahams Vel-
signelse, og ieudte ham bort at tage sig
en Hustru af Labans hans Morbroders
Døttre. Og da Jacob reiste tilPaddan-
Araui« hvor Labau boede, lagde han sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
