Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til de Hellige. 157
Cfterhaands som Gnds Børn bliver stærke formedelst Erfaring og Prøvelse,
saa vil de møde nye Prøvelser, og der-for er det nødvendigt for dem altid at bede
og ikke blive træt; ei heller bør de bede tvivlende, men troende at de skal faae det,
der er dem gavnligt, af den kjerlige Fader, som giver gjerne og iiden at bebreide,
og som sendte sin eeiibaariie Søn som et Forsoiiiiigs-Offer for Syndere, som vil
oinveiide sig. Saa lader os hnske vaa, at vi netop lever oaa de Tider-, da Himme-
lens Gnd vilde »handle iinderiigt, ja paa det Underligsiez« —- eii Tid, da mange
Ting stal skee, som vil forbaiise Menneskene — og husker paa, at det er Ham, der
ooretter Riget i disse sidste Dage, og det vilde vcere høist iibilligt at forvente, at
hans Fjende ikke stnlde forsøge oaa at forhindre dette Veerks Fremgang ved alle
mnlige Midler og Maskiiieisier. Seer da til at I samler Kundstab og bliver
forstandige, ved Tro, ved Læsning og af alt hvad I seer og hører rnndt om-
kring eder dagligen, dog ndeii at besinittes. Om I da drager til Zi ons Land,
(soin forstandige Mennesker, vidende hvad I har bygget Paa), da vil I ikke sinde
eder sknsfet i eders Forventiiiiigen saasoiii Nogle, der har vandret did i Vantro,
ined vraiige Begreber og verdslige Interesser, og er bleven til Fjender af Christi
Sag. Ieg ønsker I skulde være forstandige og ikke tænke at en saadan Reise kan
iidføi·es aldeles i Mag ndeii nogen Prøvelse, eller at Iorden histovre vil yde sin
Afgrode iiden at den dyiskes. Der er ingen sand Glæde at sindenogensteds, hverken
her eller der, hverken paa Iorden eller i Himlen, nden Arbeide. Dovenstab hører
til Mørket. Guds Riges Oobvggelse er ·en Lysets Gjerning, og dertil behøves et
Folk, som ikke er bange, søviiigt, karrigt eller egensindigtz og, mon den Alnicegtige
vcere afhængig af os? —- iiioii han behøver at tigge os om at ndføre hans Ar-
beide? Skiille han ikke knnne opreise sig et andet Folk, der vilde gjøre hans
Villie iiden Knnr, lige saa godt som vi? — Mine Elstelige, gjør ikke eet Skridt,
Uden med en levende Tro og med Besindighed. ·
Brødre, befatter eder ikke med det, som I ikke veed er for eder; — tcenk
ikke at alt, hvad der ei er forbiidet, er tilladt. Gjør ikke Løfter, som I ikke har
g od Grii ii d til at tro I kan holde, og allermindst saadanne, som ikke er cdck
tilladt at gjøre. (Her er altsaa en Lov, og en Lovs Overtrcedelse paafører Straf,
fkriv det paa eders Hjertes Tavle). Vogter eder for Snarer paa ethvert Sted,
saa stal Herrens Engle være eder til Hjælp, at I ikke skal fa lde, end ikke om
I stiilde snnblez dii stal staa fast der, hvor din Forgieiiger maaskee faldt, dersom
dii er agivaagiveii og gaaer frem med Forsigtighed. Den derimod, som er iiagtsoin
eller mener sig at være oiis og forstandig nok til ikke at blive bedragen, vil staa
Fare for at falde, og hvo veed, om han vil nogensinde komme lil Ooreisning
igjen. Dette vaeie nok for de Forstandige, og Daare behøver jo ingen at være.
Ingen sknlde rose sig af sine gode Gjerninger, ei heller bnrde Nogen orace
af hvad de har laert ved en daarlig Vandel, men hellere med et sonderkmlst Hjerte
takke Herren deres Gnd for hans Naade og Barmhjertighed mod sine faldne
Skabninger.
Qvinden er Manden en iivnideerlig Gave og Velsignelse af Gnd, hvorfor
han biirde betragte hende som saadan, og ikke lade hende vcere hans «Hekstekindc,«
ei heller kalde sig hendes »hengione,« men hellere vcere den hengiven, som er over
os i Magt og i Værdighed. Den Mand, der lader sig beherske af sin Hustru,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
